top of page

STORT NEDERLAG MOD KØBENHAVN ONSDAG

Referat: Skanderborg Håndbold – København Håndbold 28-40 (16-16)


Skanderborg Håndbold fik ellers en rigtig god start mod København og kunne efter 17 min bringe sig foran 10-6. Skanderborg-spillerne formåede virkelig at få gjort hinanden gode både i angreb og forsvar, og var i resten af halvlegen på lige eller foran med 1 mål. Et brændt forsøg i slutsekunderne kunne have bragt Skanderborg foran ved pausen, men 1. halvleg ender 16-16.

København kom flyvende ud fra pausen og bragte sig hurtigt foran 16-20. Efter en hurtig Skanderborg-timeout kom de grønne kortvarigt tilbage på 18-20 og 19-21, men herefter rykkede København for alvor fra Skanderborg, som aldrig formåede at få sat bund i forsvaret eller returløbet. Det betød desværre, at København i 2. halvleg fik scoret hele 24 mål, så kampen endte 28-40 til gæsterne.

Vi står med en virkelig god følelse undervejs i 1. halvleg og spiller rigtig god håndbold, og vi mener også vi bør gå til pausen foran med et mål eller to. I 2. halvleg må vi bare erkende, at vi aldrig får styr på Københavns kontramaskine, og at vi selv begynder at spille sidelæns. Nu må vi tilbage i træningslokalet, så vi kan få evalueret dagens kamp og træne frem mod den næste”, lød det fra assistent-træner David Møller efter kampen.


Kampens spiller fra Skanderborg blev Sarah Kirkeløkke, som efter kampen modtog blomster fra MFlowers i Ry:


Næste kamp spilles ude mod Sønderjyske søndag den 23/10.


Skanderborg Håndbolds målscorere:

Rikke Hoffbeck: 6

Cecilie Mørch Hansen: 5

Steinunn Hansdottir: 4

Sarah Kirkeløkke: 3

Line Berggren Larsen: 3

Sofia Stenholt: 2

Melina Kristensen: 2 Stine Kristensen: 2

Mathilde Storgaard: 1













Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page