top of page

REFERAT af GENERALFORSAMLING

  • Webredaktør
  • for 12 minutter siden
  • 3 min læsning

Den 27. november blev der afholdt generalforsamling i Skanderborg Håndbold.


Herunder kan du læse referatet, samt de 4 beretninger, som er vedhæftet som dokument nederst på opslaget



REFERAT af Generalforsamling i Skanderborg Håndbold:

1. Valg af dirigent

Referat: Jens Christensen blev valgt og det blev konstateret, at generalforsamlingen er indkaldt i henhold til vedtægterne.

 

2. Endelig vedtagelse af lovændringer til ny §3 og §4

Forslag til nye vedtægter blev fremlagt:

§3

  • Som medlem kan optages enhver, som vil indordne sig under foreningens love.

  • Ikke-aktive kan optages som støttemedlemmer/frivillige.

  • Frivillige er de, som er registreret på liste over frivillige (hjælpere, holdledere, forældrerepræsentanter m.m.).

  • Stemmeret har ethvert medlem/frivillig, der er fyldt 14 år, eller deres forældre/værge. Der er én stemme pr. medlem.

  • Valgbar er enhver, der er fyldt 18 år.

  • Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når det findes påkrævet.

§4

  • Bestyrelsen består af 9 personer/medlemmer, hvoraf de 3 er udpegede medlemmer: én fra Ungdom, én fra Skanderborg Håndbold Elite ApS og én fra SHEA.

  • De øvrige 6 medlemmer vælges på generalforsamlingen.

  • Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen, således at de dækker følgende funktioner: Formand, næstformand/næstformænd, Økonomi, Sponsor, Kommunikation og nødvendige fagudvalg.

  • Udpegningen af disse funktioner gælder for 2 år ad gangen.

  • Af de nyvalgte 5 personer vælges i 2025: 3 for 2 år og 2 for 1 år.

  • I 2026 og fremover vælges 3 personer hvert år for 2 år.

  • Generalforsamlingen/bestyrelsen udpeger én repræsentant til Skanderborg Håndbold Elites bestyrelse og én til SHEAs bestyrelse.

  • På generalforsamlingen vælges i nødvendigt omfang op til 2 suppleanter. Disse vælges for 1 år.

  • I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.

 

Referat: Godkendt uden bemærkninger.


 3. Beretninger: Klubben – Ungdom – SHEA – Kvindeelite

Der henvises til vedhæftede dokument nedenfor, hvor alle fire beretninger er gengivet i deres fulde ordlyd.


Referat: I forlængelse af beretningerne blev der givet stor ros for afviklingen af DM-festen, og det blev nævnt, at 44-46 frivillige hjælper til ved hjemmekampe.

Der blev udtrykt bekymring for udviklingen i samarbejdet på herresiden, herunder risikoen for at stå svækket, hvis et nyt fælles Aarhus-projekt lykkes og overtager ligalicensen. Hertil blev svaret, at indgåelsen af samarbejdet i sin tid var nødvendigt for at kunne drive et herre-ligahold, og at fokus for Skanderborg Håndbold fremadrettet bør være på ungdom, SHEA og ligakvinder samt at sikre en stærkere lokal forankring.

Der opfordres til, at den kommende ledelse arbejder aktivt for at fastholde unge spillere og sikre en bæredygtig udvikling i Skanderborg-regi.

 

4. Regnskab for Skanderborg Håndbold

Referat: Lotte Munch gennemgik regnskabet. Det blev godkendt uden bemærkninger.


5. Plan for den indeværende og kommende sæson

Referat: Planerne er indeholdt i beretningerne fra de respektive områder.

 

6. Tanker om arbejdet i bestyrelsen og fagudvalg

Referat: Der blev redegjort for tankerne omkring den nye bestyrelses opgaver og roller, og der blev drøftet muligheden for at tilknytte en ekstern konsulent til at facilitere den nye bestyrelse.

 

7. Valg til bestyrelsen

Jens Christensen og Lotte Munch er begge på valg og modtager genvalg. Tre nye bestyrelsesmedlemmer skal vælges med henblik på de kompetencer, der er beskrevet i §4. Nuværende næstformand Heidi Olivarius er ikke på valg.


Opstillede kandidater:

  • Jens Christensen (modtager genvalg, gerne for et år)

  • Lotte Munch (modtager genvalg, gerne for et år)

  • Thomas Pedersen

  • Anne Mette Have Rasmussen

  • Jesper Tønder

  • Signe Hangaard Thomsen

 

Valgt til bestyrelsen:

  • Jens Christensen (for 1 år)

  • Lotte Munch (for 1 år)

  • Jesper Tønder

  • Thomas Pedersen

  • Anne Mette Have Rasmussen

 

Heidi Olivarius fortsætter (ikke på valg).


Den nye bestyrelse konstituerer sig ved et møde i næste uge.

 

8. Valg af suppleant(er)

Jesper Koch modtager genvalg.

Referat: Jesper Koch blev valgt.

 

9. Valg af revisionsfirma

Referat: Revisions-Partner blev valgt.

 

10. Eventuelt

Referat: Ingen punkter til eventuelt.




Kommentarer


  • Følg #skanderborgligakvinder på Instagram
  • Følg Skanderborg Håndbold på Facebook
  • LinkedIn - Hvid Circle

© 2022 Skanderborg Håndbold

 Alleen 42, 8660 Skanderborg

CVR 32 83 20 16

bottom of page