top of page

Referat Aarhus United

Skanderborgs ligakvinder startede 2024 hvor de slap 2023, nemlig med en sejr. Denne gang over lokalrivalerne fra Aarhus United.


Kampen startede rigtig flot, og Skanderborg bragte sig flere gange foran med 4-5 mål. Det var særligt den skarpe kontrafase og det gode forsvar der grundlagde den gode start.

Dog kunne man også se på begge hold at det var længe siden de havde været i kamp, og derfor var der også flere udfald undervejs.

En føring på 5-11 blev vekslet til 12-13, inden vi op mod pausen trak lidt fra og gik til halvleg 12-15.


Anden halvleg startede lige så flot som første, og det grundlagde sejren til trods for at der i anden halvleg også var lidt spillemæssige udfald.


Cheftræner Jeppe Vestergaard fortæller: “Vi er helt enormt stolte og glade for at slå Aarhus United på udebane, det har vi ikke prøvet før. Derudover synes jeg vi momentvis viser noget af det spil vi gerne vil, særligt vores forsvar fortjener stor ros i dag!

Men der mangler også nogle procenter, og der venter et stort stykke arbejde i at ramme noget af det flow og den timing som vi var rigtig dygtige til i efteråret.

Det handler om at vi løfter vores niveau til træning, så er jeg sikker på spillerne individuelt også kan løfte sig selv endnu mere.

Lige nu vil vi nyde sejren, og mandag knokler vi så videre for at blive klar til kampen mod København på onsdag”.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page