top of page

NEDERLAG I KØBENHAVN

Onsdag aften missede vi chancen for at tage vigtige points med hjem fra Ajax.


Cheftræner Jeppe Vestergaard oplevede det sådan her lige efter kampen:


”Efter en start med 3 hurtige tekniske fejl, fik vi det vendt til 5-5 efter 12 min. Derfra overtog Ajax styringen på kampen og lavede 4 mål i streg til 9-5, hvorefter resten af 1. halvleg blev meget blandet.

Vi får skabt rigtige mange gode chancer, men Sarah Nørklit i Ajax-målet går til pause med en redningsprocent på 50 %, og vi går til pause bagud 14-9."


"I starten af 2. halvleg får vi desværre ikke udnyttet overtallet, og i stedet bringer Ajax sig foran med 6. Vi får bedre styr på det offensivt og får lavet nogle flere mål på de chancer, vi tilspiller os. Dog er vi udfordret i forsvaret og lader os falde i staver af Ajax’ lange angreb, hvor vi står med en følelse af, at vi dækker rigtig godt op i 30-50 sekunder for til sidst alligevel at blive overspillet. Derfor taber vi også fortjent 22-28 til Ajax i Bavnehøj Arena”.


Liga-kvindernes næste kamp spilles på onsdag den 21/9 kl. 19.00, hvor vi hjemme tager imod Team Esbjerg på Fælleden.





Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page