top of page

KIRKELØKKE FORLÆNGER MED SKANDERBORG HÅNDBOLD

”Sarah Kirkeløkkes beslutning om at forlænge kontrakten er endnu en positiv nyhed for holdet og klubben frem mod næste sæson”.


Kirke, som Sarah går under i daglig tale, kom til Skanderborg i sommeren 2020, og har siden været en central spiller på kvindeligaholdet - både på og uden for banen. Kirke har fra dag et bidraget stærkt defensivt, og har ligeledes udviklet sig rigtigt fint offensivt. Hun bidrager altid med en helhjertet indsats, og hendes gode humør er heller aldrig til at tage fejl af.


Cheftræner Jeppe Vestergaard er glad for at have forlænget samarbejdet med Kirkeløkke og uddyber:

”Kirke besidder efterhånden en stor rutine, og har sammen med Lotte Vestergaard og Mathilde Storgaard udgjort et stærkt midterforsvar de seneste sæsoner. Derudover er det vigtigt for os at kunne holde noget kontinuitet, og det er derfor enormt positivt for vores projekt, at spillere som Kirke har lyst til at blive. Jeg glæder mig rigtig meget til det fortsatte samarbejde, og ser frem til at se Kirke træder endnu mere i karakter.”

Billede: Sarah Kirkeløkke i kamp mod Nykøbing (Foto: Ole Nielsen)


Kirkeløkke selv er også glad for forlængelse og roser bl.a. klubbens set-up og træningsmiljø:

”Jeg er rigtig glad for, at Skanderborg Håndbold har haft lyst til at fortsætte samarbejdet endnu en sæson. Klubbens gode setup og arbejde på og omkring holdet gør, at det altid er en fornøjelse at komme til træning og kamp. Derudover har vi et fedt træningsmiljø og et virkelig godt sammenhold på holdet. Det bliver spændende at lægge endnu flere lag på vores spil, og bygge videre på det fundament, vi har lagt de sidste par år. Jeg glæder mig til et år mere i grønt!”.


Stort tillykke til Kirke og klubben med aftalen 💚💚






Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page