Anna Veng har meddelt klubben, at hun efter denne sæson skifter til en anden klub
Anna Veng startede i Skanderborg Håndbold som en del af klubbens talentakademi SHEA og har siden sæson 20/21 været en fast del af ligaholdet, hvor hun mere end 100 gange har repræsenteret klubben i Kvindeligaen.
Foto: Erik Laursen
Om sin beslutning siger Veng:
”Jeg har besluttet, at det til sommer er det rette tidspunkt at prøve mig selv af i et andet miljø. Det bliver på ingen måde let at sige farvel til Skanderborg, hvor så mange skønne mennesker lægger sin sjæl i klubben hver dag, og hvor jeg har haft nogle gode og utroligt lærerige år. Jeg er meget taknemmelig for min tid i den grønne trøje, og jeg håber alt det bedste for klubben fremover. Men inden da ser jeg frem til alle sæsonens resterende kampe, og det er da så fedt at slutte af med, at vi fortsat har muligheden for at opnå det bedste samlede resultat i mine år klubben”, slutter Anna Veng.
Vi ønsker Anna Veng al mulig held og lykke med næste skridt i sin håndboldkarriere og glæder os til at følge hendes videre færd.
Comments