top of page

FEM SKANDERBORG-HOLD KLAR TIL FINALE

  • 28. feb.
  • 1 min læsning

Skanderborg Håndbold repræsenteret i alle pokalfinaler i Region Midt.


Skanderborg Håndbold markerer sig stærkt på ungdomssiden og er i år repræsenteret i samtlige pokalfinaler for de bedste hold i U13 og U15 – både piger og drenge.


Det betyder, at U13 drenge, U13 piger, U15 drenge og U15 piger alle har spillet sig i pokalfinalen, som afvikles lørdag den 14. marts 2026 i Majrum ved Holstebro.


Derudover har U15 piger hold 1 præsteret noget helt særligt. De har deltaget i Ungdomsdivisions Cup i U17-rækken – altså mod spillere, der er et til to år ældre – og har også her kvalificeret sig til finalen. Finalen i U17 pigernes Ungdomsdivision Cup spilles på hjemmebane på Fælleden i Skanderborg.



– At vi er repræsenteret i alle rækker, vidner om en stærk og sammenhængende talentudvikling. Det er et resultat af målrettet træningsarbejde, dygtige trænere og et stærkt fællesskab omkring vores unge spillere, siger næstformand i Skanderborg Håndbold Jesper Tønder.


Skanderborg Håndbold er i dag en af landets største håndboldklubber og har i en årrække arbejdet systematisk med udvikling fra børneårgangene og op til elite.


– Vi er stolte af det arbejde, der hver uge lægges i klubben for at skabe håndboldglæde og udvikling. At fem hold står i finalerne samme sæson, er både flot og bemærkelsesværdigt, fortsætter Jesper Tønder.


Finaledeltagelsen understreger klubbens ambition om at udvikle talenter i et stærkt og trygt fællesskab – det grønne fællesskab, hvor håndboldglæden vokser, og drømme bliver til virkelighed.


Skanderborg Håndbold ønsker alle fem hold stort tillykke og held og lykke i finalerne.

Kommentarer


  • Følg #skanderborgligakvinder på Instagram
  • Følg Skanderborg Håndbold på Facebook
  • LinkedIn - Hvid Circle

© 2022 Skanderborg Håndbold

 Alleen 42, 8660 Skanderborg

CVR 32 83 20 16

bottom of page