top of page

ENDNU EN SHEA-SPILLER TRÆDER IND I LIGATRUPPEN

Nicoline Lauritsen bliver den fjerde SHEA-spiller, som til sommer rykker op og bliver en fast del af ligatruppen.


Den snart 20-årige bagspiller, som de sidste 4 sæsoner været en del af Skanderborg Håndbolds Elite Akademi, SHEA, ved, hvad det kræver at spille med på liga-niveau. Hun har nemlig allerede trænet kontinuerligt og spillet med ligaholdet i både sidste og indeværende sæson.


Kim Johansen, kommende liga-cheftræner, siger om aftalen:


Vi er super-glade for, at Nicoline har valgt at starte sin seniorkarriere hos os. Nicoline har de sidste par sæsoner været inde over ligaen både til træning og kampe. Nicoline er en bagspiller, som kan dække alle 3 bagspils-positioner og har især i sit mand-mand-spil nogle stærke spidskompetencer. Og så har hun et rigtigt godt blik for spillet, som vi helt sikkert får gavn af”.


Nicoline Lauritsen i aktion for ligaholdet. Foto: Ole Nielsen


Nicoline selv siger om liga-aftalen:


Jeg er rigtig glad for at kunne forsætte min udvikling i Skanderborg. De sidste 4 år har jeg været en del af SHEA, og fra begyndelsen er det helt klart det gode træningsmiljø, som har sat sit præg. Det har derfor også været en stor faktor for mig at blive seniorspiller og videreudvikle mig i en klub, fyldt med engagerede og dedikerede mennesker i og omkring træningsmiljøet”.


Kæmpe tillykke, Nico!!




Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page