top of page

ANNA BANG SKIFTER TIL SKANDERBORG💚

  • for 5 timer siden
  • 1 min læsning

Vi kan med stor glæde præsentere Anna Bang som ny højre back på ligaholdet til kommende sæson.


22-årige Anna Bang, som til sommer skifter til Skanderborg fra Bjerringbro, er et af de rigtig spændende unge navne i ligaen.


Hun har fået sin håndboldopdragelse i GOG, hvorefter hun tog skridtet til seniorhåndbold først i EH Aalborg og derefter i Bjerringbro. Begge steder har hun gjort rigtig positivt opmærksom på sig selv og har samtidigt tilegnet sig værdifuld ligaerfaring.


Den venstrehåndede højre back er kendt for sit tempofyldte og direkte angrebsspil, og kommer samtidigt med både fysik og power, som skal være med til at styrke Skanderborgs offensive muligheder.


Anna Bang ser frem til at blive en del af klubben:


"Jeg ser frem til at blive en del af Skanderborg Håndbold fra næste sæson. Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler med klubben, og jeg oplever, at de har et stærkt udviklingsmiljø og et godt set up, som jeg glæder mig meget til at blive en del af."


Anna Bang i aktion i ligaen (Foto: Erik Laursen)


Ole Jensen ser også frem til samarbejdet med den formstærke spiller:


"Jeg er utrolig glad for at tilknytte Anna til Skanderborg Håndbold i næste sæson. Hun er en rigtig spændende spiller med en spillestil, som passer perfekt ind i vores spil, og som vil være en markant styrkelse af holdet. Samtidigt handler det også om, at vi sammen skal videreudvikle Annas kompetencer til næste niveau. Så det bliver et virkeligt spændende samarbejde, som vi glæder os til at komme i gang med."


Alle i og omkring klubben glæder sig over aftalen og til at tage godt i mod Anna💚


 
 
 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
  • Følg #skanderborgligakvinder på Instagram
  • Følg Skanderborg Håndbold på Facebook
  • LinkedIn - Hvid Circle

© 2022 Skanderborg Håndbold

Adelgade 42 2. tv, 8660 Skanderborg

CVR 32 83 20 16

bottom of page