ANDREA VEJSGAARD RYKKER OP PÅ LIGAHOLDET TIL SOMMER💚
- for 8 minutter siden
- 2 min læsning
Skanderborg Håndbold lykkes endnu engang med at introducere et stort SHEA-talent på ligaholdet
Den 19-årige Andrea Vejsgaard er endnu en spiller, der er udviklet gennem klubbens eget akademi SHEA, hvor hun har været de sidste tre år. Her har hun blandt andet været med til at vinde DM-guld til klubben både som U17 og U19, EM sølv til Danmark i 2023 og fik allerede i 2024 sin debut på ligaholdet i en udekamp mod Team Esbjerg.
Andrea Vejsgaard, som har tegnet en 2-årig kontrakt med Skanderborg Håndbold, bliver dermed den tredje SHEA-spiller, der til sommer tager skridtet op i ligatruppen.
“Jeg er meget glad og stolt over at have skrevet under på min første seniorkontrakt med Skanderborg Håndbold. Jeg har haft tre rigtig gode og lærerige år på SHEA med et unikt sammenhold. Jeg kender klubbens DNA og det dynamiske og engagerede træningsmiljø, hvor der er fokus på kontinuitet og udvikling. Det føles fantastisk at kunne fortsætte i den grønne trøje. Jeg ser frem til næste sæson, hvor jeg forhåbentlig kan tage endnu flere skridt i min udvikling og bidrage til holdet både på og uden for banen,” siger Andrea Vejsgaard.

Foto: Andrea Vejsgaard i aktion for Skanderborgs Ligakvinder i pokalturneringen (Foto: Erik Laursen)
Cheftræner Ole Jensen ser et stort potentiale i Andrea:
“Andrea er en stærk duelspiller med et godt blik for spillet og et stort udviklingspotentiale. Hun har gennem sin tid på SHEA vist, at hun har de kompetencer og den indstilling, der skal til for at tage næste skridt. Vi glæder os til at arbejde videre med hende og integrere hende på ligaholdet.”
Med Andrea Vejsgaard fortsætter Skanderborg Håndbold med at bringe egne talenter hele vejen til ligaholdet – og vi glæder os til at følge både Andrea og holdet fremover 💚




Kommentarer