VELFORTJENT SEJR OVER SØNDERJYSKE

Sent søndag aften tog Skanderborg Håndbolds ligakvinder en flot og vigtig sejr i Aabenraa.


Referat: Sønderjyske – Skanderborg Håndbold - 22-24 (7-10):


Skanderborg fik en god start på kampen, hvor særligt godt defensivt arbejde og flere gode redninger fra Anna Veng var medvirkende til, at Skanderborg hurtigt bragte sig foran 1-4. Ved 2-7 ændrede Sønderjyske deres defensiv og gik op i 5:1, hvilket drillede Skanderborg lidt, ligesom tempoet forsvandt ud af angrebsspillet. Sønderjyske fik i denne periode indhentet og reducerer til 7-8 med 4 minutter til pausen. Dog begyndte de grønne igen at finde løsningerne offensivt og sluttede halvlegen af med at lave de sidste 2 mål og kunne gå til pause foran 7-10.


Sønderjyske gik efter pausen med det samme i 7 mod 6, men her var Skanderborg straks klar med et modtræk og gik op og dækkede i 5:1 forsvar. Med god rytme i både defensiv og offensiv førte Skanderborg herefter hele 2. halvleg indtil stillingen 17-21, hvor en 2-minutters udvisning til Skanderborg blev dyr. Sønderjyske lavede 4 mål i træk og udlignede til 21-21 med 5 minutter igen.


Begge hold missede herefter 2 angreb med muligheden for at bringe sig i front, men det blev Skanderborg der i 3. forsøg tog føringen 22-21 og udbyggede den yderligere til 24-21.

I kampens sidste angreb fik Sønderjyske pyntet på resultatet og reduceret til 22-24.


Det var da også et tilfredst trænerteam, der umiddelbart efter kampen havde følgende kommentar til pigernes indsats:


Fremragende indsats i dag! Først og fremmest skal pigerne virkelig have ros for deres fight i dag – det var godt nok flot. Derudover får vi virkelig godt styr på Sønderjyskes angrebsspil, krydret med en kanon indsats i målet af Anna. Nu skal vi bare nyde sejren, før vi begynder at kigge fremad mod de næste spændende kampe efter pausen”.


Kamp-info:

Anna Veng slutter med 16 redninger og en redningsprocent på 43,2%.


Verona Rexhepi får liga-debut og laver også sit første mål.

Skanderborg Håndbolds målscorere:

Cecilie Mørch Hansen: 8

Sofia Stenholt: 3

Rikke Hoffbeck: 2

Stine Kristensen: 2

Mathilde Storgaard: 2

Line Berggren Larsen: 2

Emilie Bech: 2

Lotte Vestergaard: 1

Sarah Kirkeløkke: 1

Verona Rexhepi: 1



Næste kamp efter pausen spilles ude mod Ringkøbing søndag den 27/11

Seneste blogindlæg

Se alle