top of page

SKANDERBORG FORLÆNGER MED CHEFTRÆNER

Klubben er i EM-pausen blevet enig med Jeppe Vestergaard om at forlænge samarbejdet med endnu en sæson.


Forlængelsen sker oven på 3 sæsoner, hvor Skanderborgs ligakvinder med Vestergaard i spidsen har formået at sikre sig deltagelse i landets bedste række, Kvindeligaen.


“Målsætningen er fortsat, at Skanderborg Håndbold skal være en fast del af ligaen, og det mener vi, at Jeppe Vestergaard er den rette mand til at realisere. Derudover ligger der en vigtig opgave i at sikre og videreudvikle klubbens talentarbejde sammen med vores talentakademi SHEA, hvilket altid har været klubbens varemærke og DNA”, lyder det fra klubbens eliteudvalg.


Selv siger Jeppe Vestergaard om forlængelsen:


“Jeg har valgt at forlænge min aftale med Skanderborg Håndbold, fordi jeg er sindssygt glad for at være her. Projektet omkring kvindeligaholdet har flyttet sig meget i de sidste fire sæsoner, og jeg håber, at jeg sammen med den dygtige stab omkring holdet, kan være med til at flytte det endnu mere”, siger Jeppe Vestergaard.


“Derudover nyder jeg at være en del af hele det miljø, der er i og omkring klubben, hvor der er rigtige mange gode hold fyldt med dygtige spillere og trænere. Det giver en helt speciel atmosfære. Ligeledes er det en enormt spændende og god trup, som jeg virkelig synes er sjov at arbejde med. Derfor glæder jeg mig til mange flere oplevelser i Skanderborg Håndbold”, slutter cheftræneren.


Den nye aftale er 1-årig og løber foreløbigt frem til sommeren 2024.


Træner-info:


Navn: Jeppe Vestergaard Kristensen

Alder: 30 år

Tidligere klubber:

Skive fH, Randers HK, Aarhus United, Hadsten Håndbold

Debut for Skanderborg: 2019





Seneste blogindlæg

Se alle

Commenti


bottom of page