top of page

Optakt Skanderborg Håndbold – Odense Håndbold 24-01-24

Onsdag aften venter et opgør mod et af Europas og dermed verdens bedste kvindehold i form af Odense Håndbold på hjemmebane på Skanderborg Fælled. Odense Håndbold der havde hele 13 spillere afsted med det danske, hollandske, svenske og norske landshold til VM-slutrunden i december. 


I det første opgør i Odense spillede vi er særdeles flot kamp, hvor vi længe holdt os inde i kampen. Det lykkedes ved at spille med stor mod og tro på vores offensive kvaliteter. For at vi kan udfordre Odense igen er det en nødvendighed at vi leverer en flot præstation offensivt og så skal vi have skudt hul på Odenses 2 landsholdskeepere – Althea Reinhardt og Yara Ten Holte. 


I den modsatte ende skal vi have styr på Odenses offensive profiler i form af Mie Højlund, Dione Housheer og Elma Halilcevic. Dione Housheer der i denne sæson indtil videre har lavet 146 mål eller assist – hvilket er et uhørt højt antal. Elma er den venstre fløj der har lavet flest mål i åbent spil i ligaen og samtidig har hun en scoringsprocent der ligger over 80%. Mie Højlund ligger og starter rigtig mange af Odenses angreb og skaber pladsen til hendes holdkammerater. 


Vi kommer indtil opgøret efter et nederlag til Nykøbing F. Håndboldklub, hvor vi ikke fik vist det offensive niveau vi fik leveret i store dele af efteråret. Defensivt fik vi ellers leveret en rigtig flot præstation da vi først kom ned og stå 6 mod 6. Fokus vil være at vi skal være bedre til at lave et forarbejde for hinanden, så vi kan skabe større chancer samt minimere antallet af tekniske fejl. 


Odense er en stor mundfuld, men vi er klar til at byde Odense op til kamp, vi glæder os til at komme i kamp igen. Vi håber på god opbakning på lægterne! 


V/Ass. træner David Langkilde Møller

 

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page