top of page

BOLINE LAURSEN NY STREGSPILLER PÅ LIGAHOLDET I SKANDERBORG

Den unge stregspiller fra Skanderborg, som også er en fast del af U20-landsholdet, bliver en vigtig spiller for ligaholdet den kommende sæson


Vi er glade for at kunne offentliggøre, at Boline Laursen og Skanderborg Håndbold er blevet enige om en aftale for den kommende sæson.


Boline, som er en fysisk stærk stregspiller med en rigtig god højde og som er en fast del af U20 landsholdet, har allerede i denne sæson vist, at hun er klar til at spille liga, selvom hun egentligt kunne have spillet et år mere på SHEA.


Og så er Boline en lokal Skanderborg-pige, som alle sine år har spillet i Skanderborg Håndbold og på SHEA, hvorfor aftalen vækker begejstring både i klubben og i Skanderborg.

 

Kim Johansen siger om aftalen:

"Vi ser virkelig frem til, at Boline kan få lov bruge sin fysik til fulde og er sikker på, at hun næste år tager ligaen med storm. Boline bliver en rigtig vigtig forsvarsspiller for os, hvor hendes størrelse gør, at hun kan dække på forskellige måder. Boline er sindssyg dygtig i begge ender og selvom hun er en stor streg, så har hun et utrolig godt blik for spillet og ved, hvordan hun skal rykke eller sætte en screening til sine medspillere".


Boline selv siger om aftalen:

Skanderborg er min barndomsklub, og jeg er derfor utrolig glad og stolt over at starte min senior karriere der. Klubben og ikke mindst alle menneskerne omkring den, betyder meget for mig, og jeg glæder mig til endnu et år i disse omgivelser. Derudover er træningsmiljøet rigtig godt, og jeg er overbevist om, at det er det rigtige sted at fortsætte min udvikling”.


Kæmpe tillykke til Boline med aftalen!




Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page