top of page

STINE ALMIND FORTSÆTTER I MÅLET HOS SKANDERBORG

Klubbens unge keeper-talent, Stine Almind, skal også vogte målet for Skanderborg Håndbolds ligahold i den kommende sæson


Stine Almind rykkede fra SHEA og ind på klubbens ligahold op til denne sæson, hvor hun har dannet makker med Anna Veng. Desværre holdt en skade hende ude i den første del af sæsonen, men efter hun er kommet tilbage i målet, har hun allerede klart bevist, at hun er en keeper med et kæmpe-stort potentiale, som nu kan få lov at udvikle sig yderligere i ligaen i den kommende sæson.


Stine selv siger om sin forlængelse med klubben:

Jeg er utrolig glad og taknemmelig for at forlænge min kontrakt med Skanderborg til næste sæson. Klubben betyder meget for mig, og jeg ved, der er et godt og seriøst træningsmiljø, jeg er helt sikker på, at jeg kan udvikle mig i. Jeg glæder mig til endnu en sæson i Skanderborg og til at tilegne mig mere erfaring”.


Foto: Stine Almind i aktion for de grønne (Foto: Erik Laursen)


Cheftræner Kim Johansen siger:

Vi er rigtig glade for, at Stine har valgt at forlænge aftalen med os. Stine er et stort talent, som desværre har fået ødelagt en stor del af sin første ligasæson pga. en skade. Stine har dog den sidste halvdel af sæsonen vist, at hun kan begå sig. Og med bedre kendskab til de forskellige skytter, så er jeg sikker på, at hun vil rykke sig endnu mere næste sæson. Stine er nysgerrig og arbejder hårdt med tingene, så jeg glæder mig til at se, hvor langt vi sammen kan flytte hende. Derudover er hun en af vores egne, som kender kulturen og altid kommer med godt humør”.


Tillykke til Stine og til klubben med forlængelsen

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page