Klubben har indgået en foreløbigt 1-årige aftale med Annika Solberg, som de seneste sæsoner har spillet i GOG
Den 19-årige playmaker kommer til Skanderborg fra GOG, hvor hun har været en af de bærende profiler, der bragte GOGs U19-piger til DM Final 4 i år.
Om tegningen af Annika Solberg siger kommende cheftræner Kim Johansen:
”Vi er rigtig glade for aftalen med Annika. Annika passer perfekt ind i Skanderborgs DNA, da hun elsker at træne og kommer til hver eneste træning for at udvikle sig og give den gas. Annika har en række spidskompetencer - blandt andet i sin fart i både boldomgang og i duelspillet. Vi glæder os til at se Annika i den grønne trøje.”
Billede: Annika Solberg i aktion for GOG (Foto: Bent Frederiksen)
Fra Annika Solberg lyder det:
"Det har været vigtigt for mig at starte min seniorkarriere i et godt træningsmiljø, hvor jeg ved, at der bliver arbejdet seriøst og benhårdt for at opnå de bedste resultater. I Skanderborg vil jeg kunne udvikle mig, og jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af ligaholdet."
Velkommen til Skanderborg, Annika!💚💚💚
Comentarios