top of page

MELINA KRISTENSEN STOPPER I SKANDERBORG EFTER DENNE SÆSON

Den stærke højre-fløj, som ad flere omgange har været en vigtig del af Skanderborg Håndbolds kvindeligahold, drager efter denne sæson videre på nye eventyr.


Melina kom tilbage til Skanderborg op til denne sæson efter en enkelt sæson i Holstebro, og har også i denne sæson leveret en rigtig god og professionel indsats på ligaholdet.


Træner Jeppe Vestergaard fortæller:

”Melina er virkelig dedikeret, seriøs og går altid op i detaljerne. Derudover stiller Melina enormt høje krav til sig selv, hvilket uden tvivl har været med til at udvikle hende. Jeg har haft fornøjelsen af at træne Melina ad tre omgange, og det har altid været en stor fornøjelse. Hun er et klasse-eksempel på, hvad hårdt arbejde og vedholdenhed kan udrette, og det er en af grundene til, at hun er kommet så langt, som hun er. Melina er en rigtig holdspiller, og jeg synes også, at hun i denne sæson virkelig har rykket sit forsvarsspil meget. Jeg glæder mig til at følge Melina på hendes nye eventyr. Og hvem ved - måske vender hun hjem til Skanderborg igen en dag”?.


Billede: Melina Kristensen mod NFH (Foto: Ole Nielsen)


Melina fortæller selv:

” Jeg er helt vildt glad for, at Jeppe og klubben gav mig mulighed for at komme tilbage og spille i denne sæson, så jeg kunne fortsætte min udvikling og karriere i ligaen. Jeg vil sige tak til pigerne, alle omkring holdet og de frivillige, som gør alt for at bakke os op. Jeg søger nye oplevelser og udfordringer på og udenfor banen til næste sæson, men glæder mig til at følge holdet og heppe på dem fra sidelinjen.”

Alle i og omkring klubben takker Melina for hendes store indsats. Vi glæder os til at slutte godt af sammen med Melina og til at følge hende på sin videre færd 💚💚💚






Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page