Den talentfulde 20-årige stregspiller har forlænget sin aftale med klubben.
Filippa Nedovic Larsen, som i år både har spillet streg for Skanderborgs ligakvinder og været en fast del af W20-landsholdet, fortsætter sin udvikling i Skanderborg, hvor hun bliver en af tre stregspillere i næste sæson.
Cheftræner Kim Johansen fortæller:
”Filippas forlængelse fuldender vores streg-trio, som jeg er rigtig tilfreds med. Filippa har vist i denne sæson, at hendes evne til at få fat i indspillene er imponerende. Filippa har en stærk træningsmoral og stiller store krav til sig selv og sine medspillere. Jeg er sikker på, at vi i kommende sæson kan lægge flere lag på hendes spil i begge ender”.
Filippa i aktion mod Horsens. (Foto: Erik Laursen)
Filippa selv siger om forlængelsen:
”Jeg er super-glad for at forlænge med Skanderborg et år mere. Jeg har været et utroligt lærerigt år igennem i den igangværende sæson og glæder mig til endnu større udfordringer og til at kunne få endnu mere erfaring i den bedste danske liga”.
Kæmpe tillykke, Filippa💚!!
Comments