top of page

ENDNU EN SÆSON I GRØNT TIL RUTINERET LIGAPROFIL

"Hun er ekstremt vigtig for vores hold i begge ender af banen - og ikke mindst også uden for banen"


Skanderborg Håndbold har forlænget aftalen med stregspiller Mathilde Storgaard - foreløbigt frem til og med sommeren 2024, og det er vi rigtig glade for. Storgaard er pt. i gang med sin tredje sæson i klubben, og har været en helt central brik på holdet gennem alle sæsoner. Det er derfor meget glædeligt, at det er lykkedes at beholde en spiller med den kvalitet og erfaring, Storgaard kommer med.


Om forlængelsen udtaler cheftræner Jeppe Vestergaard:

”Jeg er enormt glad for, at Storgaard bliver endnu en sæson. Storgaard er ekstremt vigtig for vores hold i begge ender af banen - og ikke mindst uden for banen. Storgaard er altid klar til at gå forrest, og kæmper for hver eneste løse bold. Det har stor betydning i dagligdagen, hvor vi arbejder hårdt på at have et stærkt træningsmiljø, at Storgaard altid er klar til at stille krav og vise vejen. Det betyder enormt meget at have den slags spillere i truppen, og det betyder også meget for mig som træner at kunne arbejde videre med noget af stammen på holdet”.


Om sit valg om at tage endnu en sæson i Skanderborg, fremhæver Mathilde Storgaard blandt andet:

”Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte med at spille i Skanderborg. Jeg har gennem tre sæsoner set klubben udvikle sig på og udenfor banen. Denne udvikling vil jeg fortsat gerne være en del af. Der er skabt et miljø, hvor der er fokus på at have det sjovt kombineret med udvikling og ærgerrighed. Det er nogle værdier, jeg vægter tungt.

Derudover giver klubben mig mulighed for at kombinere håndbold med min sideløbende karriere som advokatfuldmægtig, hvilket jeg sætter meget pris på.

Jeg ser frem til den resterende del af sæsonen, hvor der stadig venter mange spændende kampe."

Stort tillykke til Storgaard og til klubben med forlængelsen.





Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page