Udskriv siden

V-SH Veteraner dannet

V-SH Veteraner er dannet

- og der er allerede 2 arbejdsopgaver der venter
Skanderborg Håndbold har nu også en Veteranklub.
Onsdag den 30. maj havde en initiativgruppe fra klubben, efter et forberedende møde i april måned, indkaldt til et orienteringsmøde i Klubhuset på Vrold Tværvej.
Initiativgruppen havde på sit møde diskuteret ideen om at oprette en sådan veteranklub eller afdeling under håndboldklubben. Gruppen ville spørge tidligere medlemmer af håndboldklubben, hjælpere igennem mange år til i klubben, men også nogle  af de  som begynder at se enden af et arbejdsliv eller måske allerede var gået på pension.
Der blev sendt et brev ud til 60 navne. Til mødet var der et fremmøde på 34 personer og 7 havde tilkendegivet at de var interesseret, men ikke kunne deltage denne dag.
På møde, hvor Carl Voss og Egon Mogensen repræsenterede initiativgruppen, blev ide og formål diskuteret og alle var enige om at det var en god ide at samles omkring dette initiativ, hvor formålet ville være at gå ind i arbejdsopgaver for håndboldklubben i regi som en afdeling i klubben.
Man ønskede altså ikke at være en selvstændig forening, sådan som det tidligere og også i dag er tilfældet med håndboldklubbens Venner, som i sit formål har at arbejde for aktiviteter til fordel for ungdomsarbejdet i klubben.
På det første møde var der også allerede opgaver som Veteranklubben tog stilling til at de ville gå ind i.


Så når der er Sct. Hans Fest i Byparken den 23. juni 2007, vil der være ca. 15 personer fra den nye veteranklub som tager del i arbejdsopgaverne med salg af øl og vand til et arrangement som ventes at tiltrække temmelig mange mennesker, da det udover den traditionelle Skt. Hans Fest også er et musik arrangement, hvor Stiften Rocker med Sko og Torp og Søs Fenger på scenen, og hvor det er Jytte Abildstrøm der holder båltalen efter at Brøruphus Skolens kor har sunget og bålet er blevet tændt ude på søen.
Efter udeaktiviteterne er der musik og mulighed for dans i et par timer i teltet hvor Midtnight Speciel spiller.
Arrangementet i Byparken afvikles i samarbejde med Kulturhuset og den gruppe der arbejder med udeaktiviteter.


Torsdag den 28 juni tager veteranerne fat igen, når der er Regionsstafet løb med udgangspunkt fra Skanderborg Museum fra kl. 18.00 til ca. 21.00, og hvor folk kan få testet den øjeblikkelige kondition og sundhedstilstand i Vigør projektet.
Dette arrangement får brug for ca. 20 hjælpere, som skal være med til at sikre at folk kommer rigtig af sted og kommer rigtig rundt på den ca. 5 km lange rundstrækning som går igennem Dyrehaven.
Dette arrangement laves sammen med Skanderborg Museum, Århus 1900 Idræts og motionsafdeling – det er dem som bl.a. står bag Marselis løbet og også den nye Region Midt er medarrangør af løbet, som i øvrigt starter op med et løb i Ringkøbing den 19. juni og derefter finder sted efter den samme opskrift i Herning, Silkeborg for at slutte i Århus den 29. juni, efter at folk har været i gang i Skanderborg den 28. juni

Med venlig hilsen
V-SH Veteranklub
For nærmere info
Carl Voss – 8652 37 29
Egon Mogensen – 86 52 32 90