Udskriv siden

U18 piger klar til 1. division

Af: Lars Leth Seehausen

Sådan gik kvalifikationsstævnet:

Skanderborg-Silkeborg-Voel 23–20

Det blev en tæt affære. Vi startede godt, kom foran 4-0. Men de kom op. Og nu bølgede kampen frem og tilbage. Uafgjort ved pausen. Midt i 2.halvleg fik vi dog overtaget og fik skabt det hul vi burde have skabt allerede i 1.halvleg. De sidste 5-10 min. var kampen afgjort. Vi kunne stille og roligt køre sejren hjem. Når vi kommer hurtigt af sted i kontra eller 1.face af angrebsspillet kan mange hold ikke være med. Det viste sig også i denne kamp.

God kamp af Caroline Thybo på playmakerpladsen og Simone Madsen på højre back og Line Nicholaisen i målet.

Målscorere og assist :

Simone 6 (1 straffe) - Sisse 4 -Maria 4 - Caroline 2 - Klara 2 - Anne 2 -Line 2 - Cenia 1.

Assist: Caroline 7 - Simone 4 - Klara 3 - Line 3 - Sisse 2 - Cenia 1 - Lærke 1- Line Målmand 1.

 

Skanderborg–Tvis-Holstebro 17-42

Det var en kamp vi på forhånd havde frygtet. Et af landets absolut bedste hold. Vi ville prøve i starten at se om vi kunne følge med dem. Det viste sig hurtigt, at det kunne vi ikke. Så var kampene dagen efter lige pludselig meget vigtigere. Det gav en masse spilletid til de spillere, der ikke havde spillet så meget i første kamp. At vi tog lidt afslappet på denne kamp betød naturligvis at Tvis-Holstebro fik let spil. Derfor dette kæmpestore nederlag. Det er det, der sker, når JHF lægger 2. runde dagen efter.

Og derfor ikke det store at skrive om denne kamp. De løb os ned. Og vi havde meget svært ved at score i store dele af kampen.

Målscorere og assist :

Anne 4 - Maria 3 - Klara 3 -Line 2 - Sisse 2 (1 straffe) - Lærke 2 (1 straffe) - Simone 1.

Assist: Cenia 5 - Caroline 4 - Lærke 3 - Maria 1.

 

Skanderborg-Ribe 23-19

En katastrofestart prægede hele 1.halvleg. Bagud hele 5-1 og 6-2. Vi kom så på 6-6. Men Ribe svarede igen og kom foran 8-6. Sådan vekslede det de første 25 min. Enkelte gode detaljer og mål, men en meget rodet affære.

2.halvleg blev meget bedre. Vi kom foran og spillet begyndte at hænge sammen. Så snart vores kontra og hurtige spil op af banen fungerer, kan de her mellemhold i U18 ikke følge med.

Endnu en god kamp af Simone. Også Sisse med hendes overblik og stabile spil betyder meget for holdet. Lærke lavede et fantastisk indhop. Hun var stærkt medvirkende til, at vi fik skabt et hul midt i halvlegen. Line i målet stod en rigtig god 2.halvleg.

Målscorere og assist :

Simone 5 - Sisse 4 - Lærke 4 (2 straffe) - Line 3 - Caroline 2 - Anne 2 - Maria 2 - Klara 1.

Assist: Caroline 5 - Simone 4 - Sisse 4 - Klara 2 - Lærke 2 - Maria 1.

 

Skanderborg–Frederikshavn 23-12

Frederikshavn slog Ribe med 9 mål. Det betød, at vi inden sidste kamp mod

netop Frederikshavn var i 1.division. Men det ville give os en bedre seedning i 1.div.-puljerne, hvis vi kunne vinde. Det gjorde vi så med 11 mål. Gennem hele kampen var vi foran. I denne kamp fik alle en del spilletid. Og alle gjorde det godt.

Igen viste det sig, at når vi kommer hurtigt frem af banen, så vinder vi.

God kamp af Maria. Tre lange skridt fra midterlinjen og et hop, er nok for hende.

En meget vellykket kvalifikation var overstået. Vi er i 1. division. Og på vores vej viste vi, at det måske kun er de allerbedste hold, vi ikke kan matche lige nu. Men dette hold er et udviklingshold. Så lad os nu se hvordan det kommer til at gå. Det bliver spændende.

Målscorere og assist

Maria 8 - Anne 3 - Lærke 3 - Sisse 3 (1 straffe) - Simone 3 (1 straffe) - Line 2 - Caroline 1.

Assist: Caroline 6 - Cenia 5 - Lærke 3 - Maria 1 - Line 1 - Skov 1 - Sisse 1 - Simone 1.

Skanderborgs U 18 spillere er fra venstre mod højre: Caroline Thybo, Cenia Ørtenblad, Simone Madsen, Line Mørch, Klara Hansen, Anne Vejen, Lærke Søndergård, Sisse Olsen, Maria Ravndrup.

Forrest: Karoline Skov og Line Nicolaisen

Træner: Jens Møller Holdleder Ulla Thybo

 

06.09.2010