Udskriv siden

U16 Skanderborg-Odder 37-19

Af: Lars Leth Seehausen

U16 1. division

Skanderborg–Odder Håndbold 37-19 (16-9)

På tavlen i lokalopgør…

Efter den ikke godkendte premiere i Viborg for en uge siden kom U16 Drenge tilbage på sporet og fik sæsonens første 2 point på tavlen.

Lokalopgør mod Odder Håndbold er altid nogle kampe man ser frem til med spænding men kampen i dag blev nu aldrig nogen stor oplevelse og slet ikke spændende. Dertil var forskellen på de 2 hold for stor. Kampen startede med mange tekniske fejl og lynhurtigt fik vi bragt os på 3-0. Odder kom først på tavlen efter 7 min og foran 6-3 efter 13 min så de grønne sig ikke tilbage resten af kampen. 12-6 efter 22 min blev stille og roligt udbygget til en pauseføring på 16-9 og kampen var reelt allerede afgjort her.

Specielt Johan Hansen imponerede igen i 1 halvleg med 6 mål men ellers var det lidt småt med angrebsroser på trods af den solide føring. Der blev spillet for meget sidelæns i angrebet og der mangler endnu meget før vi kan være tilfredse med angrebs spillet. Forsvaret stod til gengæld på et acceptabelt niveau igen efter den mindre heldige indsats i Viborg, og det kan vi tage med fremadrettet.

2 halvleg blev en lidt stemningsløs affære, vi fører med 10 mål efter ca. 40 minutter og det var herefter kun et spørgsmål om størrelsen på sejren.

Der blev løbet nogle gode kontra de sidste 20 min mod et Odder hold der havde mere og mere svært med at holde tempoet i returløbet.

Andreas Holst var retur fra sygesengen og fik dermed debut med en uges forsinkelse.

Næste kamp er på næste søndag på udebane i Team Vestjylland kl. 16.00, hvor en lang bustur venter.

Dagens målscorer:

Johan Hansen 6, Mads Møllenberg 6, Frederik Bjerg 5, Morten Pedersen 5, Andreas Lauersen 4, Jonas Pedersen 4, Jesper Simonsen 3, Stefan Pedersen 2, Jeppe Toft 1, Andreas Holst 1

04.10.2010