|
Skanderborgs U14 D-1 rundede sæsonen flot af i Århus, hvor de vandt AGF’s påskestævne. Førstedagen bød på tre indledende kampe, der blev vundet i sikker stil med en samlet målscore på 91-29!
De næste to dage bød på A-slutspil, hvor blandt andet FIF ventede. De lignede på papiret den sværeste modstander med en 4. plads ved DM på CV’et. Skanderborgs drenge var meget fokuserede og disciplinerede, hvilket resulterede i en sejr på 21-19. Efterfølgende blev Sydstjernen slået sikkert 28-16, og dermed var finalenpladsen sikret. Dog skulle den sidste kamp i slutspillet lige overståes, mod Skanderborgs eget andethold, der ligeledes var gået videre i A-slutspillet. Det blev en fin kamp, som begge hold havde ære af. Der blev ikke givet ved dørene, selvom man spillede mod egne kammerater. Kampen sluttede 24-19 til hold 1.
I finalen ventede så AGF på hjemmebane i Stadionhallen. AGF var ligesom Skanderborg vant til at spille i første division, og havde haft en rigtig fin sæson. Det blev en rigtig god og velspillet finale, hvor det dog virkede til, at Skanderborg havde flest strenge at spille på. Ved pausen var hjemmeholdet bagud 6-9, og i anden halvleg kom de aldrig tættere på end et mål. Skanderborg formåede at dæmme og for AGF’s kontraspil, og kunne således trække sig ud af opgøret med en velfortjent 17-15 sejr.
Det var en stolt træner, Rene Laursen, der kunne sende hovedparten af drengene videre som U16 spillere næste år, og kigge tilbage på en fin sæson. En sæson, hvor holdet kvalificerede sig direkte til Eliterækken i første forsøg og endte som nr. 2 i rækken. I julepausen vandt de julestævnet i Bjerringbro, men mødte også modgang i første division, hvor de endte som nr. 6. Sluttelig formår så alligevel at rejse sig i fornem stil i påsken, og runder det hele af med den flotte finalesejr. |
|

Øverst fra venste: Træner Rene Laursen, Morten Rahr, Andreas Nielsson, Anders Hallberg, Frederik Mikkelsen, holdleder Martin Hallberg. I midten fra venste: Kristian Stampe, Rasmus Kier, Jacob Sorwad, Oliver Meinertz, Mathias Kaiser. Forrest fra venste: Magnus Guldbech, Malte Algren. |