Udskriv siden

U14 Drenge klar til Divisionen

Af: Ole Martin Kristensen

Skanderborgs U14 drenge under ledelse af Rene Laursen og Jesper Tønder kvalificerede sig i første forsøg ved weekendens stævne i Viby, og er nu klar til divisionshåndbold.

Første kamp blev vundet 18-13 over TRIF, mens sejrscifrene i anden kamp blev 29-15 over Skovbakken. I sidste kamp ventede Viby, som også havde vundet sine to første kampe. ”Finalen” blev en meget spændende og tæt kamp, og der blev spillet lige til stregen i begge ender af banen. Ved pausen førte hjemmeholdet 11-10, men en solid holdindsats gjorde, at Skanderborg til sidst trak fra, og vandt kampen 23-17. En fornem indsats af hele holdet, hvor omkring halvdelen af spillerne er nye i klubben, og derfor endnu ikke er 100% sammenspillet.

Målscorerne over de tre kampe: Mark Bengtson 11, Anders Hallberg 4, Asker Hegelund 1, Frederik Mikkelsen 16, Kristian Stampe 8, Mathias Kaiser 3, Morten Rahr 2, Oliver Rasmussen 13, Simon Wessmann 2, Jakob Jørgensen 7, Andreas Nielsson 3.

 

 

07.09.2010