Udskriv siden

Trans meget glad for Skanderborg

Af: Lars Leth Seehausen

Jeg var lige kommet ind i Hallen på Fælleden i mandags, da jeg så Christian Trans og Jonas K. Hansen arbejde sammen med Kent Jæger. Der blev virkelig lagt kræfter i, og det var rart at se to store målmandstalenter arbejde. Da sveden havde lagt sig ved Christian Trans, så fik jeg en snak med ham.

Christian Trans er lige fyldt 18 år, og er førsteårsspiller på U18 holdet. Christian bor i Skanderborg og har altid spillet i Skanderborg. Han har et år mere som SHEA spiller.

Glad for SHEA

Jeg er glad for at spille i Skanderborg, og det er dejligt at SHEA er kommet, det er rigtig godt. Det har især hjulpet mig, at Jonas er kommet til, og det har givet mig et godt løft. Jæger er også god til at holde os til ilden, og han har et godt øje for det, som jeg mangler.

Mit mål

Det er at komme til at spille i 1. Division i Skanderborg eller i en anden klub. Jeg føler, at hvis jeg bliver ved med at udvikle mig, som det er sket i denne sæson, så når jeg det også.

Min drøm

Den er at komme til at stå på det Danske Landshold, sluttede Trans.

Aage Armann

23.02.2011