Udskriv siden

Successen i ungdommen fortsætter

Af: Lars Leth Seehausen

Talentmængden i Skanderborg Håndbold et stadig intakt, og Skanderborg Håndbold er stadig førende på talentudviklingsområdet.

I sidste sæson blev der brugt ikke færre end 11 stk. U18 drengespillere på førsteholdet i 1. division, der som bekendt rykkede op i Ligaen. Den integration er helt unik i Dansk Håndbold, og har aftvunget respekt helt op på Ulrik Wilbek niveau.

Overstået kvalifikationsspil

Igen i denne sæson er der grøn Skanderborg deltagelse i 1. Division i både U16 og U18 rækkerne, både for piger og drenge, når sæsonen starter igen i september måned.

Der årlige kvalifikation til 1. Division er netop overstået.

U16 piger og drenge og U18 drenge var alle seedet som nr. 1 eller 2, og var dermed kvalificeret direkte.

U18 pigerne skulle ud i kvalifikation, og her sikrede pigerne sig også kvalifikation via en sikker 1. plads i deres pulje mod Herning og Esbjerg.

I sidste sæson vandt Skanderborg Håndbold igen en DM titel, da U18 drengene, efter nogle fantastiske finaler med udsolgt i Morten Børup Hallen, og med over 1500 tilskuere til kampen i Vejlby. Om vi igen kan stå med DM guld om halsen, når denne sæson er forbi, er et åbent spørgsmål, men der er så meget talent på alle årgange, at muligheden er tilstede også i denne sæson.

 

Aage Armann

15.09.2011