|
Undertegnede ville gerne have talt med både Inge og Ole om deres job i Skanderborg Håndbold, men Inge ville ikke være med, det var måske fordi undertegnede flere gange havde vist hende ud, da hun spillede i Brabrand, og jeg havde det sorte dommertøj på!
Det er vores tredje sæson i Skanderborg, hvor jeg træner U-10 drenge og mikroholdene. Jeg har også en opgave, som går ud på, at støtte de andre trænere i Skanderborgs Ungdomsafdeling, sagde Ole fredag eftermiddag.
Vi er også værtsfamilie på SHEA, hvor vi også bor. Vi har solgt vores hus, og det hjalp nok også lidt til, at vi er blevet meget glade for Skanderborg området, hvor vi gerne vil bo, når vi bliver rigtig gamle, fortsatte Ole.
Vi har stadig lyst til at fortsætte et par år endnu, for det er en livsstil at være med omkring arbejdet med håndbolden, sagde Ole.
Alt er tilrettelagt i vores familie efter håndbold, men det var lidt tilfældigt at det blev Skanderborg. Nicolej flyttede til Skanderborg som spiller, og da vi blev pensionister, fulgte vi med i det hele. Vi havde tid til at tage med til kampene, og det gav lyst til at fortsætte med håndbold. Vi mødte flere ledere fra Skanderborg i bussen, og det var dejligt at høre, at de stadig havde ambitioner, omkring den lille runde bold, og det faldt vi for, fortsatte Ole.
Jeg træner hver dag i Skanderborg, og vi har stort set ikke tid til så meget andet. Det er vigtigt at få med, at Inge er involveret i det hele, sluttede Ole.
Ole har været træner i tre klubber, TST, hvor han startede som træner, og hvor han fik sin træneruddannelse, og Brabrand og Korsholm.
Aage Armann |