Udskriv siden

OPTAKT 2. DM finale U18 Drenge

Af: Lars Leth Seehausen

Tirsdag er der returkamp i U18 DM finalerne. Første kamp vandt Skanderborg hjemme med beskedne 31-28, men dette resultat får dog ikke Skanderborg til at være usikre på egne evner. Vi er helt klar over, at vi med den beskedne sejr på 3 mål i første opgør, har spillet mere tro ind i århusianerne. Det ændrer dog ikke på, at vi har kæmpe tro på egne evner, også selvom det bliver hektisk, i en sandsynligvis propfyldt Vejlby Risskov hal. Vi har hele sæsonen mødt utallige udfordringer på mange områder. Meget begrænset antal træninger sammen, stort pres på overhovedet at spille sig i U18 Ligaen før jul og en række kampe, hvor vi har været nede med 5-8 mål, som alligevel er blevet vundet. Sidstnævnte har givet teamet en tro på, at vi på trods af luksus omstændighederne med vores spilleres deltagelse på 1. division kan løse opgaverne. Derfor tror vi også på at vi kan tage til Århus og vinde i morgen, udtaler Skanderborg træner Nicolej Krickau.

Hvis vi kigger isoleret set på de to hold, så er der ingen tvivl om, at når man kigger på materialet, så burde vi slå alle hold og Århus træner Jesper Houmark udtaler sågar, at Skanderborg er ungdommens svar på AG København. Vi har dog for længst i denne sæson erfaret, at sådan er virkeligheden ikke. Århus har et super godt kolllektiv, som har fået det absolut maksimale ud af deres potentiale i denne sæson. Ligeledes er det aldrig nemt at slå gode hold som Århus 5 gange i træk, som vil være tilfældet, hvis vi kan vinde i morgen. Århus var hamrende dygtige til at spille tålmodigt og tage aggressiviteten ud af vores forsvarsspil i kamp 1, og vi vil gøre alt for at det ikke gentager sig. Derudover ramte nøglespillere som Frederik Krarup og Joachim Hansen rigtig højt niveau for Århus. Disse spillere skal vi kunne holde på et lavere niveau for at vinde. Samtidig skal vi holde Christian Vinther og Kasper Young på samme niveau som vi gjorde sidst. Lykkedes dette, så har vi i en rigtig god chance for at vinde fortæller Nicolej Krickau.

I vores lejr glæder vi os utrolig meget til at opleve rammen omkring kampen i Århus. En ramme som alle ungdomsspillere sukker efter. Det var en oplevelse af de større at få lov at spille hjemmekampen i Morten Børup i så fint set up og nu har vi så chancen for at ødelægge festen i Århus en anelse. Dette jagter vi med alt hvad rammer og tøj kan holde og lidt ekstra. Der kommer i kampen ikke til at blive sået tvivl om Skanderborgspillernes fighterhjerter garanterer Krickau.

Kampen spilles kl. 19.00 i Vejlby Risskov Hallen, og der er stadig masser af billetter ved indgangen fra kl. 18.00.

02.05.2011