Udskriv siden

Midtvejsstatus for Liga holdene

Af: Lars Leth Seehausen

Vinterferien står for døren og det betyder at ungdomsliga sæsonen er halvvejs, og der nu er godt 2 ugers kamppause. Samtidigt er det også tid til en lille midtvejsstatus over vore 3 Liga hold, og også nogle ganske ukvalificerede gæt på DM pladserne.

U16 Drenge Liga K

P

max

1

Bjerringbro fh

4

3

0

1

6

18

2

Skjern Håndbold

5

3

0

2

6

16

3

Skanderborg Håndbold

5

3

0

2

6

16

4

AaB Håndbold

5

2

1

2

5

15

5

Viborg HK

5

1

1

3

3

13

6

IK Skovbakken

4

1

0

3

2

14













U16 Drengene ligger på en delt 1/2/3 plads sammen med Bjerringbro og Skjern Håndbold. AaB Håndbold er også med i striden om DM pladserne endnu, for U16 Drenge ligaen er tæt som sjældent set. Umiddelbart ser Bjerringbro (mangler en kamp) ud som klar favorit til at tage den ene DM billet, men alt kan ske. Bjerringbro tabte overraskende stort i Skjern, mens de hjemme bankede et skadesplaget Skanderborg hold sønder og sammen med hele 14 mål. Den sidste billet gætter jeg på skal findes mellem Skjern, Skanderborg og AaB, med Skjern som svag favorit.

Bjerringbro stiller med et fysisk stærkt hold med næsten udelukkende 2. års spillere, og de så rigtigt stærke ud indtil Skjern kampen. Skjern har et stærkt våben i et godt 3-2-1 forsvar og en dygtig bagkæde. Skanderborg svinger fra det helt fantastiske til det deciderede modsatte over en kop pause the men bliver playmaker Jeppe Toft klar igen til de sidste 5 kampe, og Johan Hansen finder de originale færøske skrue isser frem, så er holdet med i kampen, og kan slå alle hold. AaB har også svinget rigtigt meget, men imponerede stort ved at tage 2 point i Skjern.

Der bliver nogle helt fantastiske opgør i 2 halvdel af sæsonen, hvor hver eneste kamp bliver afgørende, der er ingen nemme kampe i denne række. Skader og stolpe ud/ind kan sagtens komme til at afgøre den sidste DM billet. Det ligner, at de øverste 4 hold skal fordele de 2 pladser mellem sig og alt er stadig åbent. Stort plus til Bjerringbro, lille plus til Skjern men kig over skulderen, for her står Skanderborg og AaB og kradser i jorden. Viborg og Skovbakken gætter jeg forsigtigt på er ude af kampen, med sædvanlig risiko for at tage fejl. Så må vi se hvor stor fornøjelsen bliver ved at deltage i DM og få æren af at møde GOG, som i Øst deler kæmpe øretæver ud p.t. U19 landsholdsspilleren Nicolaj Pedersen meldes også retur på det fynske U16 hold, efter at have spillet for U18 før jul. De ser skræmmende gode ud i denne sæson.

U18 Drenge Liga K

P

max

1

Skanderborg Håndbold

5

4

1

0

9

19

2

Århus Håndbold

5

3

0

2

6

16

3

AaB Håndbold

4

2

1

1

5

17

4

HF Sønderborg

4

2

0

2

4

16

5

Team Tvis Holstebro

5

2

0

3

4

14

6

Viborg HK

5

0

0

5

0

10













U18 Drengene fra Skanderborg ligger på en foreløbig klar 1. plads i ligaen, med 3 point ned til Århus og 4 point ned til AaB, som dog mangler en udsat kamp mod Sønderborg.

Skanderborg har haft mange skader, men har en stor og bred trup. Landsholdsspilleren Jonas Langerhuus kommer ikke i aktion resten af sæsonen, men derfor må holdet nu alligevel betragtes som favoritter til at tage den ene DM semifinale plads. Spørgsmålet er hvor mange spillere der kommer til at få udviklingsminutter på seniorholdet i 1 division, men holdet ser skarpere ud end de gjorde ved sæsonstarten.

AaB er min klare favorit til at følges med Skanderborg, selvom holdet røg ind i en regulær øretæve mod Århus. Martin AaB Larsen har været skadet længe, og han forventes at være klar igen, når AaB genoptager turneringen 4. Marts hjemme mod Sønderborg. AaB kan dog komme i problemer, da deres slut program er yderst presset med hele 6 kampe på 31 dage. Hvis AaB finder det niveau frem, som de viste de første 45 minutter i Skanderborg, så kommer de helt sikkert med til DM på bekostning af alle de øvrige 5 hold.

Århus og HF Sønderborg er bestemt ikke ude af kampen endnu. Århus kunne have bragt sig i en gunstig position, hvis de havde slået Sønderborg hjemme i weekenden, men det lykkedes som bekendt ikke. Spørgsmålet er, om Århus har offensive våben nok til at gå hele vejen, i kampene mod Skanderborg har de i hvert fald gjort mest ud af ikke at spille, men derimod forsøgt at tage alt tempo ud af kampene. Den taktik kan såmænd også vise sig at virke i dette års liga.

Sønderborg er markant forstærket ved tilgangen af U19 landsholdsmålmanden Torsten Friis fra udefinerbare TM Tønder, og kan sagtens gå hen og overhale alle indenom. Målmanden fra det tidligere ”Helvede i syd”, det nuværende ”Endnu større helvede i syd”, kan på sine gode dage afgøre kampe helt på egen hånd.

Team Tvis Holstebro har været sæsonens store overraskelse, og spiller tætte kampe mod stort set alle øvrige hold. Tvis imponerede ved at sende så stærke hold som Mors-Thy og Herning Hauge ud af Ligaland før jul, men efter at de allerede har sat 6 point til efter 5 kampe, vurderer jeg ikke de kan nå DM semifinalerne, men de kan slå alle hold på dagen. Viborg HK er helt ude af kampen, det kan faktisk godt undre, at de kom i ligaen fra den stærke 1. divisionspulje de kom med fra før jul, hvor de blandt andet holdt Skjern væk fra Ligaen.

Der bliver nogle utroligt spændende og seværdige kampe efter vinterferien, intet er afgjort og de øverste 4 hold ser ud til at skulle kæmpe om de 2 DM pladser. Mit gæt er at de samme 2 hold fra sidste sæson kommer til DM semifinalerne, AaB og Skanderborg, men det kan såmænd også ende med, at ingen af dem kommer med.

U16 Pige Liga

K

P

max

1

Team Tvis Holstebro

5

3

1

1

7

17

2

SINES Sportsklubber

5

3

0

2

6

16

3

Skanderborg Håndbold

5

2

1

2

5

15

4

FC Midtjylland

5

1

3

1

5

15

5

Randers HK

5

2

0

3

4

14

6

Aalborg DHU

5

1

1

3

3

13













U16 Pige ligaen ligner en ren gyser. Alle hold slår alle, og det ses vel meget tydeligt ved at 3 kampe ud af 15 er endt uafgjort. Hele 10 kampe ud af 15 er vundet med max 3 mål.

Team Tvis Holstebro har taget en lille føring efter sejren i Aalborg, hvor sejrsmålet blev sat ind på straffe efter tid ! Den føring kan dog hurtigt sættes til igen, når spillet genoptages 26 februar.

Ret beset burde Skanderborg ikke kunne begå sig med et hold næsten kun bestående af første års spillere, men man skal aldrig sige aldrig. Holdet var millimeter fra at slå FCM i sidste kamp, men smed bolden væk 10 sekunder før tid, og FCM fik udlignet i sidste sekund. Alle 6 hold i ligaen kan stadig nå at kvalificere sig til DM slutspillet, alle kan slå alle og det er vel tæt på umuligt at gætte på hvem, der trækker det længste strå i denne fantastisk tætte og jævnbyrdige pulje. SINES og FCM var vel forhåndsfavoritter, men er de stadig det ? Jeg undlader i hvert fald at gætte......

Torben Væver

10.02.2011