Udskriv siden

Ligatræner til Skanderborg Håndbold Elite Akademi

Af: Lars Leth Seehausen

Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA) har tilknyttet Claus Mogensen som fuldtidstræner med omgående virkning.

Den nuværende træner for Horsens HK´s nedrykkere fra Guldbager Ligaen, vender dermed tilbage til sin barndomsklub og kommer efter sommerferien dermed til at indgå i trænerteam med sin hustru Åsa Mogensen (tidl. Eriksson).

SHEA bestyrelsesmedlem Rolf Østergaard:

Vi er utroligt glade for, at vi har fået aftalen med Claus Mogensen på plads til den kommende sæson. I et udviklingskoncept som SHEA er trænerne utroligt vigtige og det er ikke mindre end vores drømmetræner vi nu har fået tilknyttet. Claus Mogensen brænder 100% for sin sport og han har vist i sin trænerkarriere at han er en af Danmarks bedste til at udvi,kle unge spillere og han passer efter vores profil perfekt ind som træner på SHEA. Vi syntes det er lidt af et scoop, at få en trænerkapacitet som Claus ind på SHEA, og jeg tror ikke vi kan få et stærkere trænerteam end det vi kan stille til den kommende sæson.

Vi har været langt omkring for at finde den bedst mulige trænerbesætning på SHEA til den kommende sæson, og jeg syntes at denne aftale beviser, at det var det rigtige valg, at vi havde is i maven til at vente på den helt rette person. Vi har en ambition om at lave det bedste udviklingskoncept i Danmark og det kræver naturligvis, at vi også er i stand til at tiltrække nogle af de bedste trænere i landet.

Trænerbesætningen på drengesiden på SHEA kommer således til at bestå af Åsa Mogensen, Nicolej Krickau og så Claus Mogensen, mens de nystartede U16 SHEA piger skal trænes af duoen Kim Lerche og Michael Jensen. Alle 5 trænere på SHEA kommer naturligvis også til at arbejde på tværs af hinanden så alle eleverne får glæde at de forskellige træneres spids kompetencer.

Claus Mogensen:

Med udsigten til mange op og nedture, både på det spillemæssige og organisatoriske plan det kommende år i HH, samt nogle personlige årsager, har jeg set mig nødsaget til at trække mig fra jobbet i Horsens. Derfor er jeg utrolig glad for, at jeg har fået muligheden for at komme tilbage til de trygge rammer i min barndomsklub Skanderborg Håndbold. Jeg glæder mig til arbejdet på SHEA, og bidrage til udviklingen af de i forvejen meget dygtige spillere. Jeg er sikker på, jeg kan komme med et par nye input, og forhåbentlig få et par drenge til at tro, at de kan springe rammerne ved hårdt arbejde.

Claus Mogensen er tilknyttet SHEA på fuld tid i foreløbigt et år.

01.07.2010