|
U16 piger 2. division
Skanderborg Håndbold 2 – IF Lyseng 29-28 (16-11)
Sejr i velspillet topopgør...
Det blev til den 10. sejr ud af lige så mange mulige da Lyseng – rækkens nr. 2 – søndag var på besøg i Morten Børup Centret. Og kampen var en velspillet, spændende og lige affære, hvor de grønblusede trak det længste strå til sidst.
Der var dog intet der tydede på, at kampen skulle blive lige og intens – pigerne startede rigtig godt i 1. halvleg med koncentreret forsvarsspil, godt målmandsspil og fine aktioner i angrebet. Holdet lagde hurtigt en pæn afstand til gæsterne, som blev holdt gennem de første 30 minutter – og dermed kunne de gå til pause med en komfortabel føring på 5 mål.
De sidste 30 minutter så ud til at blive en formsag , da pigerne i starten øgede afstanden med 7 mål. Og holdet var da også foran 26-21 med godt 10 minutter igen. Men herefter kom en periode hvor koncentrationen svigtede , og trætheden begyndte at melde sig hos nogle af de grønblusede – og det benyttede et godt kæmpende udehold sig af , til i den grad at bringe spænding tilbage i kampen. Med god fight fik gæsterne bragt balance i regnskabet ved 26-26. Holdene fulgtes 27-27 og 28-28 og Lyseng havde en afgørende mulighed for at bringe sig foran på straffekast. Men Tanja Sørensen reddede på fornem vis, og i det efterfølgende angreb fik pigerne ved U14-spilleren Amalie Angel sat den afgørende scoring ind til 29-28, som også blev kampens resultat. Gæsterne havde de sidste 30 sekunder mulighed for at udligne, hvilket dog kun gav et 3-meter efter tid, som blev skudt i paraderne på forsvaret.
Ros til alle pigerne for endnu en gang at være der, når det gælder – specielt set i lyset af, at der bliver trukket store veksler på enkelte spillere gennem hele kampen. Og dejligt at man som hold , har formået at holde fokus gennem 1. halvdel af turneringen på trods af alle udfordringer med at have spillere nok i nogle perioder. Derfor er det ekstra dejligt at der er U14-spillere, som har kunnet byde ind med hjælp og dermed også har været med til at gøre en forskel.
Nu venter der så en pokalkamp tirsdag i Niels Ebbesen Hallen mod det kommende Liga-hold fra Viborg – på papiret en stor mundfuld, men den udfordring tager vi gerne op…. Derefter venter der godt en måneds pause, inden turneringen starter op igen, hvor der står 1. division på programmet!
Målscorere: Christina Simonsen 13, Suzanne Bækhøj og Celine Holst 4, Amalie Angel 3, Anne Breiner og Kathrine Richardy 2 samt Karoline Tabermann 1.
|
|
U14 Drenge 2
Skanderborg Hørning 2 – AGF 1 : 16 – 23 (9 – 12)
Lørdag skulle sidste kamp i år, spilles i Morten Børup Hallen. Gæsterne var AGF 1. og det var en kamp hvor vi skulle vise, hvorfor vi er kvalificerede til 1. division efter jul.
AGF fik kamp til stregen, og efter en flot indsats i forsvar og i mål, lykkes det for drengene at hold AGF scoringerne nede, og ved halvleg var vi kun bagud med 3 mål, selvom der skulle gå 10 minutter inden vi lavede den første scoring.
Det blev en kamp med en del advarsler og udvisninger 3 gule kort og 4 stks 2 minutters udvisninger til Skanderborg, 4 gule kort og hele 7 stks 2 minutters udvisninger til AGF.
Nok grundet et frustreret AGF hold, der formegentlig regnede med en meget lettere kamp, og en større sejr.
Stillinger undervejs: 0-4, 0-5, 3-6, 5-8, 9-12, 9-15, 9-16, 12-18, 15-20, 16-23.
Målscorere : Anders Boldsen og Kristian Bie 4, Frederik Thybo 3, Jonas Laursen 2, Emil Frederiksen, Rasmus Sørensen og Rasmus Moesgård 1. Øvrige spillere : Magnus Guldbeck, Christian Rank, Magnus Petersen og Nikolaj Petersen.
|
|
U14 drenge 1
Skanderborg Hørning 1-AGF 2: 42-20 (20-10)
Sikker Skanderborg Hørning sejr...
Årets sidste turneringskamp for U14-drengene sluttede med en komfortabel storsejr over AGF 2.
Forløbet af kampen afspejlede samtidig tilsvarende forløb i mange andre af årets kampe: Man lægger halvsløjt ud, giver modstanderen plads og laver sjuskefejl i de første 10 minutter af kampen, hvorpå man tager sig sammen og sætter tingene på plads.
AGF 2 var bestemt ikke uefne og scorede flere flotte mål på fint stregspil i starten. Efterhånden fik hjemmeholdet lukket af i forsvaret, og opfangede mange bolde som gav flere kontra-scoringer i 1.halvleg.
I 2. halvleg havde Skanderborg Hørning mange gode angrebskombinationer, som resulterede i 22 mål; men forsvarsmæssigt uddelte man lejlighedsvis tidlige julegaver til AGF 2, som nettede 10 gange.
Stillinger undervejs: 3-3, 6-4, 11-6, 17-9, 20-10, 24-12, 27-14, 33-16, 36-18, 42-20.
Målscorere: Simon Hedehus 11, Frederik Sindberg 9, Magnus Nygaard 8, Mikkel Offersen 7, Troels Hübschmann 3, Christoffer Friis 2, Jacob Nymann 2.
|
|
U14 piger division
Skanderborg - Lystrup/Skovbakken 13-21
Udenfor bed kulden i næse og kinder, mens blæsten med største lethed gik gennem marv og ben, indenfor i Morten Børup hallen varmede U14-pigerne op til kampen mod Lystrup/Skovbakken, en kamp, der ville give svaret på, om pigerne ville blive 2´er eller 3´er i puljen. En placering, der ikke var så vigtig, da holdet allerede havde kvalificeret sig til 1. division, men der var lagt op til en jævnbyrdig kamp, da pigerne – sidst de spillede mod Lystrup/Skovbakken – vandt med et enkelt mål.
Der blev startet nervøst fra begge sider, og 4 minutter skulle der spilles før Skanderborg scorede sit første mål efter et fremragende indspil til stregen, hvor Celine Holst sikkert eksekverede. I forsvaret blev der tacklet igennem. Set udefra så det ud som om der i løbet af ugen var blevet trænet i at møde modstanderne på det helt rigtige tidspunkt, så de blev forhindret i at komme til afslutning, men de rapfodede Lystrup/Skovbakken spillere driblede og klemte sig alligevel lidt for let igennem Skanderborgs forsvar, og scorede flittigt. Efter 12 minutter var Skanderborg bagud 2-6.
Bakket op af et relativt talstærkt udebanepublikum fortsatte Lystrup/Skovbakken med at score, indtil der ved halvleg stod 6-12 i deres favør, efter en første halvleg, hvor Skanderborg havde spillet langt under vanlig standard. Nej, der havde ikke været meget at varme sig på indtil da.
2. halvleg startede jævnbyrdigt med en hurtig Skanderborg scoring, og håbet om et scoringsmæssigt comeback var skabt, og på trods af lidt nervøst spil var det Skanderborg-pigerne, der nu var ved at spille sig ind i kampen igen. 10-13 efter 9 minutter i anden halvleg. Herligt! Især da nervøsiteten nu i høj grad kunne mærkes i Lystrup/Skovbakken lejren. Åbenbart følte de sig så presset, at de følte sig tvunget til at tage unødigt hårdhændede midler i brug.
Et direkte rødt kort blev givet til Lystrup/Skovbakken for en ualmindelig hård tackling. Et par mål mere fra Skanderborg pigerne ville bringe dem fuldstændigt tilbage i kampen. Men desværre udeblev de, mens Lystrup/Skovbakken fandt sig selv igen, og løb fra Skanderborg pigerne, der - selvom de gjorde hvad de kunne - måtte se sig besejret med 13-21 af et på dagen bedre Lystrup/Skanderborg mandskab. En kamp, som der heldigvis kun er meget få af på en sæson, hvor intet rigtigt ville lykkes, og vel bedst kan beskrives som en kollektiv off-day.
MEN det må ikke glemmes, at pigerne har spillet et meget flot efterår, og har kvalificeret sig til 1. division efter jul. En super præstation, der ikke lader sig skæmme af en enkelt halvdårlig kamp. Super godt gået piger og staben omkring holdet!
Målscorere: Amalie Angel 6, Celine Holst 2, Marianne Dige 2, Anne Woldenhof 2 og Stine Kristensen 1.
|
|
U16 piger 1. divison
UH Aarhus N-Skanderborg 26-38
Halvhjertet forsvar, men godt angrebsspil...
Søndagskampen i Morten Børup Hallen bar præg af at være den sidste kamp i turneringen inden jul, og at det var en kamp mellem top og bund i puljen.
Skanderborgpigernes forsvar lod meget tilbage at ønske, og de to hold stod lige efter et kvarter, hvorefter Skanderborg begyndte at trække fra.
»Det blev en halvhjertet præstation i et udisciplineret forsvar, hvor spillerne virkede, som om de ikke gad dække op. De flyttede sig ikke sidelæns og holdt ikke aftalerne. Til gengæld leverede de lækkert angrebsspil,« konstaterer træner Kim Lerche, der dog ikke er tilfreds med, at alt for mange scoringschancer blev brændt.
»Nu skal vi have lagt nogle lag på i forsvaret og arbejdet med den mentale parathed, for at blive ligaklar.«
Målscorere: Emma Apel 9, Mia Ørtenblad 6, Caroline Theill 5, Louise Antonsen 5, Nicoline Berthelsen 4, Marie Sørensen 4, Christina Mikkelsen 3, Lærke Bjernemose Madsen 2.
|
|
U18 piger 1. division
Tarm-Foersum – Skanderborg 26-37
Sejr over Tarm-Foersum...
Onsdag 7. december var det Skanderborg, som trak sig ud af opgøret med en sejr på hjemmebane. Sidst de to hold mødtes, vandt Tarm 31-25.
»Det var den anden sejr på fire dage, og det var dejligt, efter et noget turbulent efterår. Pigerne havde styr på forsvaret, og Tanja Sørensen stod fantastisk godt. Også Caroline Thybo gjorde det super godt, specielt i forsvaret. Og så var det dejligt for første gang at have Simone Madsen med, som ellers har spillet med 1. divisionsdamerne. Det betød, at vi kom med et større tryk fra højre back,« siger træner Mikael Jensen, der også roser U16-spiller Alberte Thorsted for at bringe en fantastisk energi og attitude med ind på banen.
Ingen af de to hold havde dog noget at spille for - Skanderborg var på forhånd sikret en plads i 1. division efter jul, mens Tarm-Foerum var sikret oprykning til ligaen.
Skanderborg manglede både Trine Nikolajsen og målmand Sofie Dengsøe. |