|
Der blev plads til alle 4 spillere fra Skanderborg i U18 truppen, da landstræner Claus Hansen mandag udtog 16 spillere til det kommende EM kval. for U18 landshold.
De 4 spillere er: Andreas Oliver Møller Bjerre, Jonas Langerhuus, Martin Larsen og Andreas Væver.
Der bliver god lejlighed til at se vores lokale drenge på hjemmebane i Morten Børup Hallen - lørdag d. 22. maj kl. 17.00 mod Rumænien. Østrig spiller mod Tjekkiet inden.
Det er første gang der spilles officelle landskampe i Skanderborg.
Dagen før spiller landsholdet i Holsted mod Østrig, og den 23. maj spilles der i Kolding mod Tjekkiet.
Nummer 1 og 2 skal deltage i EM i Montenegro fra d. 9. til 22. august.
Holdet skal samles fra den 13. til 16. maj, hvor Danmark skal møde Rusland i 3 kampe. Der skal spilles kampe den 14. maj i Kjellerup, 15. maj i Billund og 16. maj i Brande.
Billetter til kampene i Skanderborg bestilles hos ann@skanderborg-haandbold.dk
Aage Armann |