|
Bo Rudgaard bliver ny træner for pigerne på Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA)
Vi betragter det som en stor anerkendelse til SHEA konceptet, at en kapacitet som Bo Rudgaard, har sagt ja til at være træner hos os i sæsonen 2012/13. Bo har et stort kendskab til niveauet og kravene der stilles, for at nå det højeste niveau, både som seniorspiller men også på de sene ungdomsårgange. Vi er derfor overbevist om, at vi har fundet den helt rigtige profil, der kan hjælpe de største talenter mod deres mål som håndboldspillere.
Bo skal i tæt samarbejde med de øvrige trænere, fysioterapeuterne, den fysiske træner, diætisten, mentaltræneren samt den sportslige ledelse bidrage til en fortsat udvikling af SHEA.
Bo er udover at være uddannet DHF elitetræner også uddannet Team Danmark talenttræner og senest EHF Master Coach.
Bo var i perioden 2008–2010 assistenttræner for Jan Paulsen i Team Esbjerg ligadamer. Det var den periode, hvor Esbjerg løftede sig til toppen af dansk seniorhåndbold. Siden år 2000 har Bo været en del af DHF talenttrænerstab. I Brabrands ”guldalder” var Bo en del af trænerstaben, som udviklede talenter på stribe. Fra starten af denne sæson var Bo ansat som cheftræner for HC Odense ligadamer.
Bo tiltræder 1. maj. |