Udskriv siden

3 Divisionssejre på udebane plus sejr i elitecup

Af: Peter Lohmann

 

3 Divisionssejre på udebane plus sejr i elitecup

 

U 14 pigedivision1 Aars - Skanderborg 14-26 (7-14)

Fortsætter det gode spil

Skanderborgs ubesejrede 1 hold i pigedivisionen var søndag på besøg hos rækkens absolutte bundhold Aars.

På storspil fra første fløjt af især Carina Dam, satte Skanderborg sig totalt på kampen, og førte med 8-3 efter 11 min. Aars fik af dommerparret, lov til at spille med meget lange og langsomme angreb, men Skanderborgs spillere formåede at holde koncentrationen.

Det er tydeligt, at Skanderborg har en række spillere, der er meget dygtige, hvilket gør det svært for modstanderne at stoppe Skanderborgs sejrsstime, og til sidst havde Skanderborg også tid og kræfter til overs til at eksperimentere.

Generelt var det en super indsats af hele holdet, der var vågent op oppe på dupperne fra start til slut.

Topscorere:

Louise Antonsen 5, Carina Dam 4, Mia Ørtenblad 4

 

U 14 pigedivision2 Strandby/Elling IF - Skanderborg 24-34 (14-18)

 

God holdindsats

 

Der er langt til Strandby/Elling, som ligger nord for Frederikshavn, men det lod U14-pigerne fra Skanderborg sig ikke kyse af.

Spillerne lagde ud i et godt tempo, og holdene fulgtes til 3-3, hvorefter Skanderborg tog teten og herefter ikke så sig tilbage.

Angrebsmæssigt var der stor forskel på de to hold, hvor Strandby/Elling har to gode bagspillere, mens Skanderborg er stærke på alle pladser. Når Strandby/Elling havde fokus på at lukke et hul i forsvaret, slog Skanderborg bare til et andet sted. Alle pigerne spillede en god kamp, men hvis, der er nogle, der skal nævnes, må det være Astrid Bundgaard, som fik rigtig godt gang i fløjspillet og scorede mange flotte mål og de to målvogtere Debbie Hostrup og Astrid Kristensen, der diskede op med mange gode redninger. Turen hjem fra Strandby/Elling var knap så lang.

 

U 14 Drengedivision Virklund - Skanderborg 21-29

Skanderborg Håndbolds Drengedivision – 2 kampe 2 sejre.

I den forgangne uge har Skanderborg Håndbolds Drengedivision spillet 2 kampe – i henholdsvis Elite Cup’en og i divisionsturneringen.

Fredagens kamp i Elite Cup’en bød på lokalopgøret med IK Skovbakken på udebane i Risskov. Slutresultatet på 30-15 til Skanderborg vidner om klasseforskel, men det var nu først efter en noget forvirret start på kampen med mange brændte chancer, at der kom ro på spillet, og så begyndte forskellen på de to hold at træde klart igennem.

Søndagens kamp var mod Virklund. På forhånd måtte Skanderborg lade sig udråbe til favoritter, og slutresultatet på 29-21 i Skanderborgs favør bekræfter da også denne rolle. Men igen efter en lidt forvirret start med nogle tekniske fejl. Men i begge kampe demonstrerede holdet vilje til at ville kæmpe – både i angrebet såvel som i forsvaret, og det gav sammen med flot spil, udslaget i kampene. Alle spillere på holdet var i aktion og alle ydede fine præstationer i begge kampe.

09.02.2010