Udskriv siden

VB HK skriver med Kim V. Jørgensen

Af: Andreas W. Jepsen

Til den kommende sæson forstærkes VBHK af den nuværende ligaspiller fra Skanderborg Håndbold, Kim V. Jørgensen.

Den 1,93 cm høje bagspiller kommer som nævnt ovenfor til VBHK’s herrer i 2. Division fra Skanderborg Håndbold i Tele2 Ligaen, og er i øjeblikket i på vej tilbage efter en længere skadesperiode. Med tilgangen af Kim Jørgensen forstærkes VBHK væsenligt i begge ender af banen, dog især i forsvarsspillet, hvor Kim var en af de bærende kræfter bag Skanderborg Håndbolds oprykning til Håndboldligaen sidste år.

Sportschef i VBHK, Henrik Steffensen er naturligvis glad for tilgangen:

- Med tilgangen af Kim Jørgensen får vi en klassespiller, og han kan med sin rutine fra både 1. Division og Ligaen bidrage med en masse på holdet, både på og uden for banen. Derudover får vi en rigtig dygtig spiller, der er i den kommende sæson vil blive en vigtig brik i bestræbelserne på at fortsætte den sportslige udvikling, siger Henrik Steffensen og fortsætter:

- Vi er den heldige situation, at vi i øjeblikket formår at tiltrække spillere der spiller på et højere niveau, og som vi ved hvad står for. Det er med til at give et positivt billede udadtil, som vi i den kommende tid arbejder på at udnytte, i et forsøg på at tilknytte yderligere forstærkninger.

Der er endnu ikke kommet en afklaring omkring trænerteamet til den kommende sæson, men der forventes en løsning inden for de kommende 14 dage.

Artikel fra haandbold.com

06.02.2008