Skanderborg fik brat opvågning til liga-håndbold
Af: Andreas W. Jepsen
Skanderborg Håndbold fik onsdag aften comeback til landets bedste håndboldliga, da de mødte sidste års nummer 2 fra Viborg.
Det blev til en brat opvågning, da oprykkerne allerede efter 10 minutters spil var bagud med 3-11. Herefter vågnede Skanderborg dog op og kom mere med ind i kampen, der dog endte med en Viborg-sejr på 38-28 (20-17).
- Viborg er et klassemandskab, men de første ti minutter af hver halvleg blev dyre for os. Vi scorede 10 gange efter kontraangreb, og det er meget positivt, at vi fik gang i vores hurtige spil, men når vi brændte kostede det dyrt, og Viborg scorede 15 gange på kontraangreb. Der var mange spillere som så godt ud for os, men i de sidste 30 minutter slap kræfterne lidt op. Morten Dueholm fik en god debut i målet, da han kom ind efter ti minutters spil, sagde Skanderborgs træner Jesper Ø. Pedersen til Århus Stiftstidende.
13.09.2007