Udskriv siden

Liga - Lokalopgør i god kulisse

Af: AWJ

Fredagskampen mod Århus GF samlede mange folk i hallen og i sponsorlokalet. Sensationen lurede før kampen, om vi i et lokalopgør kunne komme med overraskelsen – men det lykkedes ikke.

Truppen var stadig uden Jesper Holm, Chresten Jørgensen og Kim Jørgensen, der stadig døjer med skader. I deres fravær viste de unge spillere en række fine nye indspark. Efter en lige start, fik Århus først hul på bylden og skabte en afstand. Flot målmandsspil af Robert Lechte gjorde at vi ikke kunne følge med i scoringerne. I de første 20 minutters var vi med i kampen, men en timeout af Århus ved stillingen 6-9, fik desværre Århus op i gear og de kunne udbygge føringen til pausestillingen 9-17. Angrebsspillet haltede efter i slutningen af halvlegen og kun 9 mål blev sat ind, heraf 6 af Henrik Sloth, der forsatte sin stime og han ligger pt. han nr.10 på tele2-topscorerlisten.

I anden halvleg slap nogle af de unge spillere spillelysten løs og så fik både Ronnie Mathiasen og Nicolej Krickau hul på scoringensbylden. Deres skydelyst og evner samt en bedre indsats af hele holdet betød at vi i denne halvleg kunne spillede lige op med et Århus-hold, der i 2.halvleg skruede lidt ned for tempoet, til slutresultatet 26-34.

Målscorer for Skanderborg: Henrik Sloth 8; Ronnie Mathiasen 6; Nicolej Krickau 4; Kasper Povlsgaard 3; Jesper Koch og Lars Nielsen hver 2; Jakob Larsen 1.

24.02.2008