Udskriv siden

Klubinfo - Klar med ny træner

Af: Andreas W. Jepsen

Skanderborg Håndbold har ansat nye trænere for de kommende 2 år. Lars Jacobsen er ansat som cheftræner, og kommer fra Skovbakken. Lars har selv spillet håndbold på topplan i mange år, og ved hvad der kræves for at være med på topplan.

Som assistent er Anders Jepsen ligeledes ansat i 2 år. Anders er selv tidligere spiller i klubben, og kender således klubben indefra, hvilket vi anser som meget vigtigt. Anders kommer fra en stilling som assistent træner i Vejle/Bredballe i 2 div.

Ansættelsen af de 2 trænere er meget bevidst i den nye strategi for klubben. Vi vil i højere satse på unge talenter, og sørge for en rød tråd i vores arbejde. Trænerne skal således sørge for at de unge mennesker helt nede fra vores nye akademi skal integreres og få mulighed for udvikling. Vi vil således kunne tilbyde de unge mennesker en unik platform for en god start på Deres karriere.

Lars har således i flere år i Skovbakken vist at han er god til at udvikle og coache unge mennesker. Dette håber vi at Lars i samarbejde med Anders kan videreføre i Skanderborg Håndbold. Vi sænker således ikke ambitionerne, men vil gerne selv udvikle vores spillere.

Samtidig har Skanderborg Håndbold forlænget kontrakten med Ronnie Mathiasen for yderligere 2 år. Ronnie kom til klubben inden denne sæson, og har trods sin unge alder vist at han har et meget stort potentiale. Skanderborg Håndbold er derfor glade for at Ronnie har valgt Skanderborg i yderligere 2 år.

15.02.2008