Udskriv siden

Oprustningen til næste sæson er igang

Af: AWJ

Som det har været fremme i medierne, mister Skanderborgs nuværende ligahold mange profiler. Derfor er klubben i fuld gang med at finde nye spillere til næste sæson, som jo desværre, højst sandsynligt, bliver i 1.division. Af nuværende spillere mister vi Jacob Larsen og Kasper Povlsgaard til Mors-Thy, Henrik Sloth til Fredericia og Kim Jørgensen til Vejle Bredballe. Ligeledes flytter Michael Andersen til Slagelse nær familien. Dennis Klinge har valgt at stoppe efter denne sæson.

Af tilgang udefra, er der lavet aftale med Christian Køhler, en lovende playmaker fra det talentfulde Århus GF yndlingehold. Ligeledes  mangler der kun detaljer i at sikre en meget talentfuld stregspiller med flere y og u landskampe samt en spændende playmaker med Ligaerfaring. Derudover er der også dialog med andre spillere.

Af de nuværende spillere, fra 1.holdet, har klubben kontrakt med Chresten Jørgensen, Ronnie Mathiasen, Lars Nielsen, Andreas Jepsen og Dennis Knudsen. Der er en god dialog igang med de resterende spillere, hvor nogle aftaler kun mangler en underskrift.

Sportschef Kenneth Thrane udtaler: Holdet til næste sæson ser rigtigt spændende ud. Som vi før har annonceret vil vi ikke sænke ambitionerne, men tænke mere langsigtet. Derfor er langt de fleste af vores kontrakter lavet på 2 år og der er mange unge spillere imellem. Derfor er vi også glade for at have aftaler med nogle af de rutinerede spillere på holdet, f.eks Chresten Jørgensen. Ligeledes er vi i positiv dialog med Jesper Holm og flere af de andre rutinerede. Det er vigtigt at de unge har nogle at læne sig op af.

På sigt vil vi også gerne kunne integrere de helt unge spillere fra vores akademi. Dem kan vi give en rigtig god overgang til seniorhåndbold, hvor de kan integreres gennem træning med seniorholdene. Her ser det pt ud til at vi kan præstere hold både i 1. 2. og 3 div næste sæson. Hvilket er helt unikt.

11.03.2008