Udskriv siden

11.11 20 dårlige minutter

Af: Andreas W. Jepsen

Skanderborg mødte lørdag KIF Kolding og det endte med et nederlag på hele 21-36. I alt gjorde 20 dårlige minutter udslaget. Skanderborg spillede her langt under niveau i både forsvar og angreb og det blev straffet.

Som ventet var KIF Kolding en alt for stor mundfuld for Skanderborg skadesplagede mandskab. Kolding som ellers ikke er kommet så godt fra start i tele2ligaen i år, men som ved sidste møde, i pokalkampen i august, kunne Skanderborg igen ikke åbne det stærke Kolding forsvar. Stadig er både Jesper Holm, Kim Jørgensen og Chresten Jørgensen ude med skader og nu har Sigudur Eggertsson også forladt truppen grundt personlige problemer og er rejst hjem til Island igen. Svære vilkår når et af Danmarks bedste herrehold står på den anden banehalvdel.

Skanderborg fik en rigtig skidt start på kampen og kunne se Kolding bringe sig foran 3-0 efter bare to minutter på Skanderborgs fejl. Jesper Ø måtte efter allerede 5 min. tage en timeout, bagud 1-6, for at få rettet spillet til. Det hjalp tilsyneladende lidt, for i den efterfølgende periode kom angrebet bedre med men forsvaret haltede stadig efter og kunne se Bo Spellerberg scorer efter behag. Ved halvleg var stillingen 10-18 og Skanderborg havde været rent spillemæssigt langt fra niveau og kunne ikke rigtig udfordre Koldings stærke 6-0 forsvar.

Efter en opmuntrende halvlegs peptalk skulle Skanderborg forsøge at komme tilbage i opgøret. Jesper Koch startede 2.halvleg på stregen og kunne efter gode strukturerede angreb, score tre mål i halvlegens indledning. Det gav et lille håb om at Skanderborg kunne komme tættere på Kolding. Men forsvaret og målmændene, kunne ikke få det til at fungere og kunne ikke forhindre Kolding i at scorer. Gode præstationer af Henrik Sloth og Jakob Larsen sørgede for at begge hold kun følges ad indtil midt i 2.halvleg. Her begyndte spillet at falde fra hinanden og Skanderborg scorede kun to gange i det sidste kvarter. Et kvarter hvor der stort set ikke blev produceret nogen store chancer og Kolding trak endnu mere fra og kunne fejre en let sejr på 36-21. Reelt kunne 40 min. accepteres. Disse blev kun tabt 18-23. De første 5 min. samt de sidste 15 min. blev tabt med hele 3-13.

Målscorer: Henrik Sloth 8 (3); Jakob Larsen 6; Jesper Koch 4; Michael Kabel 2; Ronnie Mathiasen 1.

11.11.2007