Udskriv siden

10 dårlige minutter gjorde udslaget

Af: Andreas W. Jepsen

Skanderborgs ligaherre leverede fredag sæsonens suverænt bedste indsats mod Skjern foran 2279 tilskuer i Skjern Bank Arena. Efter en lige første halvleg, der endte 13-13, fik Skjern i starten af anden halvleg mere fat i forsvaret og fik i en periode på 10 minutter bragt sig foran med 6 mål. Resten af kampen fulgtes de pænt af til slutresultatet 32-25.

Skjern havde fået fyldt Skjern Bank Arena godt op til fredagskampen mellem Skjern og Skanderborg. Alligevel var der stille på lægterne i første halvleg, hvor det var Skjern-SkanderborgSkanderborg der spillede bedst. Specielt Dennis Klinge i målet spillede hans, indtil videre, klart bedste kamp med alene 9 redninger i første halvleg, i alt 12 redninger. Skanderborg startede som sædvanligt op i den offensive stil og det skabte klare problemer i Skjern angrebsspil og især Lars Møller Madsen blev holdt helt ude af kampen. Kun redet af en velspillende Jesper Jensen og et par straffekast samt en udvisning af Kim Jørgensen skabte balance for Skjern til pauseresultatet 13-13.

I starten af anden halvleg kunne Skanderborg ikke holde tempoet og koncentrationen hvilket gav nemme kontramål til Skjern. Sammen med at målmændene ikke have en redning i 15 minutter kunne Skanderborg ikke længere holde fast og Skjern trak fra til 26-20 efter 50 minutter. Specielt Patrick Westerholm skabte problemer for vores back i forsvaret hvor han i denne periode scorede 3 mål på gennembrud. I angrebet kom alle 12 markspillere i gang dog var det Jesper Holm der ledte an med 7 mål. Også Chresten Jørgensen holdte igen højt niveau både i angrebet og i forsvaret, hvor han har en vigtig rolle inde i midterblokken. I de sidste 10 minutter fulgtes de igen ad til slutresultatet 25-32.

En lidt ærgerlig periode gjorde desværre udslaget men der er bestemt mange gode aktioner der skal bygges videre på frem mod de næste kampe i Tele2ligaen. Skanderborg har mange nye spillere og er her i starten inde i en opbygningsproces. Det kan også ses at spillet er forbedret i forhold til Viborg-kampen og vi må håbe at det tipper over til Skanderborgs side i de næste kampe.

Målscorer fra Skanderborg: Jesper Holm 7; Martin Søborg 4; Jesper Koch, Chresten Jørgensen og Henrik Sloth 3; Kasper Povlsgaard, Sigudur Eggertsson, Michael Kabel, Jacob Larsen og Kasper Rode hver 1 mål.

22.09.2007