Udskriv siden

Nedelag i oprykkerdrama

Af: Andreas W. Jepsen

Skanderborg manglede den sidste skarphed i slutningen, for at få de 2 livsvigtige point på kontoen i hjemmebanepremieren mod Mors-Thy der endte med 26-27 efter 12-12 ved pausen.

Første halvleg blev begyndt lidt nervøst fra begge sidder, dog var det Mors-Thy der kom bedst fra start. Først efter 10 minutter begyndte spillet, hos Skanderborg, at fungere, og sammen med et par redninger, som blev udnyttet til et par mål på kontra, blev der skabt en 2 måls føring midt i første halvleg. Men Mors-Thy kom igen og resten af halvlegen fulgtes de to hold ad, selvom Skanderborg fik 2 udvisninger inden for de sidste 3 minutter. Et par gode redninger fra Morten Dueholm (billedet til højre) gjorde, at Skanderborg kunne gå til pause ved stillingen 12-12.

Skanderborg startede anden halvleg i undertal og kom ikke rigtig til chancer, hvilket resulterede i nemme kontramål til Mors-Thy der bragte sig foran med 2 efter 5 minutters spil. Herefter fulgte 15 gode minutter, hvor der virkelig blev spillet godt angrebsspil, ledt af Chresten Jørgensen og Jesper Holm samt målmandsspil i ligaklasse af Morten Dueholm. Disse gode minutter bragte Skanderborg foran med 23-20 og gav debut til den nyankommende islænding Sigudur Eggertsson der med hans hurtige fodskifte voldte Mors-Thys forsvar store problemer.

Det hele begyndte at se godt ud men en dårlig periode på 5 minutter, samt en ny udvisning bragte Mors-Thy foran 25-26. Her tog Jesper Ø. timeout for at få skabt ro og sætte spillet op til det kommende angreb. Men Skanderborg missede chancen og kunne se Mors-Thy scorer til 25-27. Herefter fulgte en hurtig udligning til 26-27 men igen fik Skanderborg en udvisning og håbet om 2 point begyndte at forsvinde. Endnu en redning af Morten Dueholm skabte spænding og gav en sidste chance for point. Skanderborg havde ca. 15 sek. til at komme til en god chance men det hele endte med et frikast efter tiden var udløbet, som blev sendt i paraderne til slutresultatet 26-27.

Kampens målscorer blev: Jesper Holm, Chresten Jørgensen og Jacob Larsen hver 5 mål; Kasper Rode 3 mål; Martin Søborg og Kasper Povlsgaard hver 2 mål; Jesper Koch, Sigudur Eggertsson, Kim Jørgensen og Michael Kabel hver 1 mål.

16.09.2007