|
Fredag den 2. december åbnede salget af billetter til VIP arrangementet i forbindelse med Skanderborg-AG København kampen i Forum Horsens onsdag den 7. marts.
Virksomheder tilbydes i december måned, at købe forskellige pakker med VIP billetter, og mulighed for at kunne købe et større antal siddepladser til kampen, inden det officielle billetsalg starter i januar måned via billetnet.
Vi håber, at mange virksomheder i Skanderborg og Horsens området vil benytte denne særlige lejlighed til, at invitere kunder eller personale til en dejlig aften med topunderholdning, både på scenen og håndbold på gulvet. Det er ikke så tit, at Østjylland har mulighed for at opleve så mange verdensstjerner, som vi kan den 7. marts, når AGK kommer med hele kavaleriet af landsholdsspillere med Mikkel Hansen og Olafur Stefansson i spidsen.
VIP arrangementet inkluderer ud over tophåndbold også et stand-up show med Danmarks måske mest hotte komiker, Lars Hjortshøj, mens maden kommer fra det fantastiske køkken på Sophiendal Slotshotel.
- Se invitationen til VIP arrangementet HER |