Udskriv siden

Stortalent i Ligatruppen

Af: Kenneth Nygaard

Skanderborg Håndbold har lavet en 2-årig aftale med endnu en af klubbens U18 DM guldvindere fra sidste sæson.

18-årige Martin ”Mauer” Larsen bliver indlemmet i ligatruppen til den kommende sæson på trods af, at han kun er 2-års U18 spiller.

Sportschef Jesper Koch:

Martin Larsen er en virkelig spændende spiller, og en af de få enere i dansk ungdomshåndbold. Han fik snust lidt til 1. divisions håndbold på seniorholdet allerede i sidste sæson som kun 1-års U18 spiller. I den kommende sæson skal Martin Larsen udvikle sig i ligatruppen, men skal samtidig være tilknyttet U18 på SHEA, og så skal han tage de chancer som byder sig i løbet af sæsonen på ligaholdet.

Martin Larsen kom til SHEA for 2 år siden, og har begge år vundet DM guld for hhv U16 og U18 holdet, og han er en spiller, som vi tror på kan blive en fast bestanddel af vores ligahold på sigt. Martin Larsen har netop sagt fra på U19 landsholdet for at prioritere grundtræningen og sæsonopstarten i klubben - endnu et bevis på, at vi har at gøre med en spiller, der ikke er som de fleste. Han har et helt unikt udviklingspotentiale både fysisk og håndboldmæssigt. Han valgte sidste år en læreplads som murer, og det giver Martin Larsen yderligere udfordringer, at han skal tilpasse sin hverdag med masser af håndbold ud over et hårdt fysisk arbejde, og det arbejder vi hårdt på - i tæt samarbejde med Martin Larsen - at få det til at gå op i en højere enhed.

 

Aage Armann



19.06.2011