Udskriv siden

Skive-Skanderborg 24-30

Af: Lars Leth Seehausen

Fortjent sejr i Skive

Skive-Skanderborg 24-30 (12-14)

Efter en strålende fight vandt vi en fortjent sejr i Skive med 30-24 over en anden oprykker. Efter 4-4 kom vi foran med 7-5 efter tre scoringer på stribe af Kasper Povlsgaard. Vi startede i et meget offensivt forsvarsspil, og ved stillingen 9-7 til os, gik vi tilbage i en 6-0 opdækning. Jonas Hansen startede med flere redninger i målet, men ved 11-10 føring til Skive kom Jesper Sørensen ind i målet. Vi spillede meget ind over midten i de første 30 minutter, hvor vi ikke scorede nogle mål fra vores fløje. Vi brændte også for meget i de første 30 minutter, men efter 12-11 føring til Skive, som var sidste Skive føring, scorede Benjamin Jakobsen to gange og Rasmus Kaagaard øgede til føring til os ved pausen på 14-12.

Efter pausen bragte Peter Balling os foran med 15-12, men tre hurtige mål af hjemmeholdet bragte stillingen på 15-15. Ved 16-15 brændte Matias Helt et straffekast, men samme spiller bragte os foran med 18-17. Jonas Hansen kom ind i målet igen ved 17-17, og han klarede blandt meget andet to straffekast ved 20-18 og 24-21, og da Nichlas Bruselius bragte os foran med 24-21 og 25-22 med ti minutter igen, lugtede det lidt af point til os. Jacob Troelsen øgede til 26-22 og Kasper Povlsgaard, med fire minutter igen bragte os foran 27-23. Rasmus Kaagaard kronede en flot kamp af med to scoringer til 28-24 og 29-24. Efter pausen fik vi også bredt spillet mere ud over hele banen i angrebet, og vi scorede flere gange fra vores to fløje.

Stor indsats af hele holdet, og der var høj stemning både på banen og efter kampen i omklædningsrummet, hvor sejrssangen lød flere gange.

Næste kamp er på lørdag i Morten Børup Hallen, hvor Bjerringbro-Silkeborg kommer på besøg kl. 15.00.

Målscorer: Kasper Povlsgaard 7, Matias Helt 5, Rasmus Kaagaard 5, Peter Balling 4, Benjamin Jakobsen 2, Jacob Troelsen 2, Nichlas Bruselius 2, Mattias Suhr 2, Henrik Sloth 1.

Stillinger undervejs: 4-4 7-9 11-10 15-15 17-19 19-22 22-26 24-28

Straffekast: Skive 2 - Skanderborg 2

Udvisninger: Skive 4 - Skanderborg 5

 

Aage Armann

08.09.2011