|
Tabte til os selv
Skanderborg-Nordsjælland 23-25 (9-13)
Efter fire gode præstationer, hvoraf to sejre på hjemmebane over BSV og Mors/Thy, spillede vi det dårligste angrebsspil i de fem første kampe, da vi søndag havde besøg af Nordsjælland, som ikke gjorde håndbold sværere end det er.
Vi brændte 12 store chancer på en velspillende Peter Nørklit i Nordsjællands mål, og et brændt straffekast blev det også til. Vi havde også mange boldtab, og efter en føring på 5-3, scorede vi ikke i otte minutter, og vi kom bagud med hele 6-12. Det var i denne periode, at kampen næsten blev afgjort, for vi brugte mange kræfter på at komme op igen, men vi havde svært ved at holde Chris Jørgensen, som scorede ni gange.
Vi startede igen i en 5-1 opdækning, og med Jesper Sørensen på mål, og vi spillede godt i de første ti minutter af kampen, hvor bolden blev sluppet godt, og med hurtige afleveringer splittede vi Nordsjællands forsvar, som også stod i en 5-1 opdækning. Nordsjælland scorede i første del af første halvleg, flere gange fra deres højre fløj, mens vi helt forsømte at tage vores højre fløj med i spillet. Nordsjælland scorede også til 13-18, mens de var to spillere mindre på banen
Morten Børup Hallen var godt besøgt, og der var i anden halvleg en fantastisk stemning på tilskuerpladserne. Spillerne skal have stor ros, for deres store gejst, men sammenspillet kneb det meget med. Vi havde flere chancer for at nå helt op. Vi nåede op på 22-23, hvor Jonas Hansen hev en stor redning frem, men på et straffekast bragte Nordsjælland sig foran med 24-22. Vi reducerede til 23-24 på straffekast, efter at Kasper Povlsgaard var blevet nedlagt, men på en afslutning fra højre fløj bragte Nordsjælland sig foran med 25-23. Vi havde bolden to gange, men begge afslutningerne blev taget af Peter Nørklit.
Stillinger undervejs: 5-3 6-12 10-13 11-15 13-18 16-21 22-23 23-24
Målscorere: Matias Helt 7, Peter Balling 5, Kasper Povlsgaard 3, Mattias Suhr 3, Benjamin Jakobsen 2, Rasmus Kaagaard 2, Kasper Rode 1.
Udvisninger: Skanderborg 4 Nordsjælland 6
Straffekast: Skanderborg 5 Nordsjælland 3
- Se aktuel stilling HER
- Næste kamp er på onsdag kl. 19.00 mod AG København i Brøndby-hallen.
Aage Armann |