Udskriv siden

Skanderborg - Bjerringbro-Silkeborg 27-23

Af: Lars Leth Seehausen

Sejr over storebror og sølvmedaljevinderne

Skanderborg - Bjerringbro-Silkeborg 27-23 (11-13)

Vi leverede en meget stor indsats lørdag eftermiddag i Morten Børup Hallen, og vi vandt en fuldt fortjent sejr over sølvmedaljevinderne fra Bjerringbro-Silkeborg med 27-23.

Vi leverede en strålende fight, og selvom vi var bagud med fire mål i første halvleg, blev vi ved med og fighte om hver eneste bold, og kampviljen og gejsten lyste ud af spillerne ved hver eneste nærkamp. Sikke en stemning i Morten Børup Hallen, og der er ingen tvivl om, at når vi spiller hjemme mod Mors/Thy på lørdag, vil alle pladser være besat, ellers har folket i Skanderborg ikke forstand på god underholdning.

Vi startede i en 5-1 opdækning med Matias Helt fremme, og det passede tydeligt ikke udeholdets spillere, selvom de kom foran med 6-5. På dette tidspunkt fik Matias Helt en udvisning og den kostede dyrt, og vi kom bagud med 9-5. Så tog vi en timeout og Nichlas Bruselius kom på banen, men han brændte den første store chance. Ved stillingen 11-7 til udeholdet kom Jesper Sørensen på mål, og han stod i resten af kampen, og Jonas Hansen kom kun ind ved straffekast. Bjerringbro-Silkeborg scorede i de første 30 minutter flere mål fra fløjene, og først efter 25 minutters spil, scorede vi det første mål fra stregen.

Efter pausen fik vi hurtigt reduceret til 12-13, da Benjamin Jakobsen blev spillet fri af Matias Helt. Mattias Suhr og Nichlas Bruselius udlignede til 14-14, men igen kom vi bagud med 15-16, før Kasper Povlsgaard udlignede på en frispilning fra Martin Larsen, som var kommet på banen, da vi var bagud med 14-16. Mattias Helt på straffekast, Nichlas Bruselius, på en frispilning fra Martin Larsen, og Kasper Povlsgaard bragte os foran med 19-16, og Morten Børup Hallen kogede af dramatik. Kampens flotteste mål faldt ved 19-16, da Kasper Povlsgaard blev spillet fri af Matias Helt. Det var klasse. Det blev 19-18, før Mattias Suhr, som spillede en stor kamp i begge ender af banen, bragte os foran med 20-18, og to mål var det nærmeste, som Bjerringbro-Silkeborg nåede op på i resten af kampen. Peter Balling scorede tre gange i slutfasen, og da gæsterne fik en udvisning ved føring til os på 23-20, forsvandt de sidste krampetrækninger fra deres side.

Efter kampen blev Kasper Povlsgaard udnævnt til bedste spiller, men alle på banen og udenfor leverede igen en flot indsats.

Målscorer: Peter Balling 7, Matias Helt 4, Morten Kirk Olesen 4, Mattias Suhr 4, Kasper Povlsgaard 3, Nichlas Bruselius 3, Henrik Sloth 1, Benjamin Jakobsen 1.

Stillinger undervejs: 4-4 6-9 9-12 14-14 16-16 19-16 22-19 24-20 26-22

Udvisninger: Skanderborg 1 - Bjerringbro Silkeborg 2

- løæs referat fra Bjerringbro-Silkeborg HER

- Se stillingen HER

- Næste kamp er på onsdag kl. 19.00 i Kolding.

 

Aage Armann

11.09.2011