Udskriv siden

Reaktioner efter sejren over Tvis Holstebro

Af: Lars Leth Seehausen

Vores spillere, trænere og publikum leverede alle lørdag eftermiddag en meget flot indsats i sejren over Team Tvis Holstebro, og de 2 velfortjente point blev fejret efter kampen. På banen faldt spillerne over hinanden og i omklædningsrummet var der høje sejrsråb flere gange.

Assistenttræner Nicolej Krickau

Det var en tidlig fødselsdagsgave, og den bedste jeg kunne tænke mig (25 år søndag). Vi har flere spillere tilbage efter skader, Sloth og Gustaf, og de kom med ny energi til truppen. Jeg er sindsygt tilfreds med vores hjemmebane, sikke en stemning. Det var en meget disciplineret indsats, og Kasper Rode spillede sin bedste kamp i denne sæson. Nu venter der os en uge, hvor vi arbejder hen mod Aalborg kampen på fredag.

Træner Jesper Holm

Det var en kæmpe holdindsats i leverede. Stort tillykke til Jonas for en flot kamp, og også flot af Gustaf, efter at have været væk i syv måneder. Stor ros til vores bænk, det var fedt, som i levede med i kampen.

Gustaf Samuelsson fik comeback efter syv måneders skadespause. Tre scoringer og mange flotte indspil til stregen blev det til, plus en habil indsats i forsvarsspillet, både som fløj og back.

Det var super dejligt at vende tilbage, og spille sammen med drengene igen. Det var det bedste comeback jeg kunne få, og at det endte med 2 point. Det var bare dejligt at komme på banen, da jeg kom ind kort inde i kampen, da vi fik den første udvisning. Jeg spillede sidste søndag en kamp på 3. Divisionsholdet. Der er meget stor forskel, og der var en helt anden motivation i dag, og Liga atmosfæren er helt anderledes.

Jonas Hansen stod en meget stor kamp i vores mål med 22 redninger på 44 forsøg.

Det var dejligt at være med fra kampens start, og det vil jeg helst. Jeg syntes virkelig, at Holstebro er et godt hold, og de plejer altid at holde et stabilt niveau, men vi besejrede dem i dag. Jeg følte mig godt forberedt på dem, og jeg havde set meget video, og jeg havde konstant seks mand foran mig som kæmpede fantastisk. Jeg har i ugens løb haft samtaler med Aksel Nørgaard, han har givet mig nogle "fif", som jeg kan bruge i kampene, så jeg mentalt kan være på toppen.

 

Aage Armann

13.11.2011