Udskriv siden

Reaktioner efter sejren mod Viborg

Af: Lars Leth Seehausen

Stemningen var meget høj efter sejren over Viborg HK søndag eftermiddag i Morten Børup Hallen. Publikum stod op i de sidste minutter og tiljublede spillerne, som havde leveret en meget flot indsats. Spillerne dansede rundt på banen og i omklædningsrummet lød sejrsråbet mange gange.

Assistenttræner Nicolej Krickau

Jeg er superstolt over præstationen, på baggrund af fire nederlag på stribe og nederlaget til Århus, og vi har i ugens løb været nede og lede efter noget energi i truppen.

Vi stod spillemæssigt rigtig fornuftigt i vores 6-0 forsvar, og vi havde en god fornemmelse i pausen, selvom vi var bagud med tre mål. Angrebsmæssigt spillede vi fornuftigt, og Nichlas Bruselius spillede godt, mens Martin Mauer Larsen var god, når vi var i overtal. Nu står vi foran en spændende uge, og nu skal vi til Lemvig på søndag, og vise samme gejst som vi viste mod Viborg.

Kasper Povlsgaard

Det er fedt med en sejr. Vi har spillemæssigt været nede i de sidste par kampe, hvor spillet ikke rigtig har fungeret. Vi gør det til skamme i dag, og vi holder deres topscorer nede på få scoringer. Vi var gode i vores forsvar, og vi spillede kvalificeret i angrebsspillet, så vi ikke fik nogen kontraangreb mod os. Vi kan godt lide og stå med dem nede i forsvaret, og stor ros til vores to målmænd og Nichlas.

Nichlas Bruselius

Nichlas fik lidt af et gennembrud for os med 7 scoringer.

Det var dejligt, at få to point igen, og fedt at komme på tavlen. Begge hold havde før kampen 6 point, så det var en vigtig sejr for os. Jeg er selv meget glad for, at få vasket pletten af fra sidste sæsons kampe mod Viborg, og få hul på Dane Sijan. Det er en kæmpe lettelse for mig i en kamp, hvor jeg fik meget spilletid, og være en del af holdet. Jeg har drømt om at være med i startopstillingen for Skanderborg lige siden, at jeg startede i klubben. Vi leverede en flot indsats, og det var dejligt, at vi kunne komme igen efter at have været bagud med fem mål i 2. halvleg.

 

Aage Armann

24.10.2011