|
Det var en stor oplevelse for vores unge spillere at spille i Brøndby Hallen, hvor over 5.000 tilskuere var mødt op. Selvom vi manglede nogle spillere, leverede vi en god indsats gennem det meste af kampen.
Træner Jesper Holm
Jeg er meget tilfreds med vores forsvarsspil, vores to målmænd Jesper Sørensen og Jonas Hansen, og Rasmus Kaagaard som spillede en fin kamp
I vores angrebsspil trak vi os lidt for meget, vi kører bolden lidt rundt, men vi skal blive ved med at køre mod mål. Vores spil var lidt kyllingepræget i angrebet i anden halvleg, og vi manglede lidt mod. Det første kvarter af kampen spillede vi flot
U18 spilleren Jesper Johannesen fik sin debut i Ligaen. Han fik også en udvisning for en tackling af Mikkel Hansen, men kom ind igen og fortsatte med stor iver i spillet.
Det var anderledes, og en kæmpe oplevelse for mig. Jeg havde ikke regnet med, at skulle prøve at spille i Ligaen allerede nu.
Personligt gik det okay for mig. Det giver mod på, at blive ved med og træne, og mere vil have mere.
Når man kommer ind på banen er det ikke anderledes at spille mod de kendte spillere, men det er det, når man sidder udenfor og ser på.
Nichlas Bruselius spillede sin kamp nummer 50 for os, og han fik efter kampen overrakt en lille genstand.
Det har været en lang vej til de 50 kampe. Der har været mange ting, som har gået mig på i Skanderborg. Jeg var meget skadet i min første sæson, men sidste sæson var rigtig fed, og det var rigtig fedt at være med til og rykke op i Ligaen.
I denne kamp blev vi kastet for løverne, men det er rigtig fedt og komme ind og spille i sådan en kulisse.
Vi blev lidt kyst midt i kampen, da de skruede bissen på, og det var dejligt at se, at nogle af de unge spillere tog over, og gav den en skalle.
Aage Armann |